
Reformation og kristendom er et omfattende undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste i Køge, der har reformationen som omdrejningspunkt, men erkender at en historisk begivenhed ikke kan beskues løsrevet fra helheden.
Materialet indledes med en introduktion til kristendommen, som også kan benyttes til et særskilt forløb. Herefter beskrives reformationen. Fokus er danske forhold og vores lokale reformations-biskop Peder Palladius inddrages.
For de ivrige følger et kapitel om reformationens teologi.
Materialet indeholder en bred vifte af undervisningsforslag.
Lutherfilmen
Et undervisningsforløb vedr. reformationen kan oplagt benyttes sammen med Lutherfilmen, der ligeledes kan rekvireres hos Folkekirkens Skoletjeneste i Køge.
Alderstrin: Udskoling
Udbudt første gang: Oktober 2007