Med drømme og hobbykniv

Opstandelse og historiefortælling ved hjælp af papirskulpturer. To af de interessante bud på ’Papir i tre dimensioner’, som frem til den 15. juni kan ses på Skovgaard Museet i Viborg

Vi har det mellem hænderne hver dag og er helt fortrolige med dets egenskaber. Det er tilpas modtageligt til, at man kan skrive og tegne på det, og tilpas stift til, at man kan folde og klippe i det, og hvis man laver en fejl, kan man bare krølle det sammen og smide det i papirkurven. Papir er et såre velkendt og uprætentiøst materiale, og netop derfor er det en forundrende oplevelse at se, hvordan flere yngre kunstnere har taget det til sig og udfolder nogle helt overraskende muligheder i det.

Papiret taler med museet
De fem kunstnere på udstillingen ’Papir i tre dimensioner’ bruger på hver deres måde papiret rumligt, samtidig med at de forholder sig til Skovgaard Museets rum. Dette samspil er i høj grad udstillingens styrke, fordi værkerne ikke kun peger på sig selv, men også fremkalder og aktiverer aspekter af rummene, der ellers ligger i dvale. Således går Tommy Støckel i dialog med det ramponerede ved sit rum, mens Marianne Grønnow fremhæver det stemningsfuldt højloftede ved sit. Bank & Rau fremmaner et glemt kapitel af husets historie, og Peter Callesen knytter an til Skovgaard-familiens interesse for den kristne motivkreds, der ikke mindst ytrer sig i Viborg Domkirke, museets nabo.

Man kan næsten høre braget
Grønnow deltager med mobilen ’Nightfall’, der er sat sammen af blomster i sort papir. Tilsammen danner de et halvt gennemsigtigt væv, der hænger fra loft til gulv som et svævende og hemmelighedsfuldt rum i rummet. Det kræver stor forsigtighed at kante sig gennem indgangen uden at overtræde forbuddet mod at berøre værket, men ’Nightfall’ virker netop også ved at påvirke den besøgende orientering i rummet. Støckel indtager også meget overbevisende sit rum med nogle skulpturer, der giver indtryk af at være blevet pakket ud af en eksplosionsagtig trykbølge. De står tilsyneladende og vakler oven på noget, der kort forinden var lukkede transportkasser, men nu ligger fladt på gulvet med flapperne ud til siderne. Man kan næsten høre braget. Men ved nærmere eftersyn er ’Reinvention of the Past’ indbegrebet af orden. Hver eneste af de flamingokugler, der ser ud til at trille rundt på skulpturerne, er fæstnet med den største akkuratesse. Denne spænding mellem det tilsyneladende og det faktiske er meget produktiv.

En fortælling om stof og ånd
Bank & Rau går i dialog med museets bevægede historie ved at fremmane flere episoder af en brand, der lagde den foregående bygning på stedet øde. Deres fine og uprætentiøse skulpturer fortæller om antændelsen, evakueringen og slukningen, så man bliver mindet om de menneskelige omkostninger, branden havde i en svunden tid, samtidig med at papiret tematiseres som letantændeligt og brændbart materiale. Endelig går Callesen meget oplagt i dialog med Joakim Skovgaard. Han deltager bl.a. med et værk, der refererer til Kristus i de dødes rige, men hvor Skovgaard gav den hele paletten og ikke sparede på patosen, arbejder Callesen med helt enkle virkemidler. Han har gjort det til sit speciale at få en rumlig figur til at rejse sig fra et ark hvidt papir, samtidig med at arket med den udklippede negativform ligger tilbage som en del af værket. Callesens clou ligger i hans opdagelse af, at man kan bruge papiret til at fortælle om stof og ånd, jordisk og himmelsk. I dette tilfælde er resultatet helt oplagt et opstandelsesmotiv.

Alt i alt vidner ’Papir i tre dimensioner’ om, at der er grøde i papirkunsten. Man bør tage til Viborg og opleve det selv. Det er alt andet end en flad oplevelse.

’Papir i tre dimensioner’ vises fra 28. marts til 15. juni. Skovgaard Museet er åbent tirsdag til søndag 11-16.