Bisquit og bestik

Jesus fra Nørregade er en af de mest kendte Jesusbilleder i massekulturen. Vor Frue Kirkes museum sætter spot på, hvordan 100 års massekopiering af Thorvaldsens religiøse figurer har bidraget til det

I Vor Frue Kirke bag ved alteret med den berømte Kristusfigur går en lille trappe op til første sal, hvor udstillingen ”Besquit og bestik – kopier af Thorvaldsen” – holder til. Her har sognemedhjælper Susanne Torgard med hjælp fra private samlere og almindelige mennesker fået samlet et fint lille udvalg kopier af de religiøse figurer fra Vor Frue Kirke. De blev masseproduceret i stor stil fra 1835 og indtil slutningen af 1930’erne.

Et spørgsmål om smag
Udstillingen giver et sjovt indblik i, hvordan skiftende tider har set på Thorvaldsens religiøse figurer: I 100 år var de udtryk for borgerlig dannelse. Fra 1970’erne blev den udråbt som dårlig smag af kultureliten. Nu er Thorvaldsens Kristus igen tilbage i massekulturen som et intenst billede på det moderne menneskes længsel efter Kristus, der symboliserer frihed, tryghed og transcendens. 

Fra trend til dårlig smag
Der er ikke noget at sige til, at Thorvaldsens religiøse figurer i en periode har virket lidt slidte i deres udtryk. Indtil 1939 var både Kristus, apostlene og dåbsenglen let tilgængelige katalogvarer, der kunne bestilles i forskellig størrelse på Thorvaldsens Museum. I 1935 kunne man for små 3.500 kr. anskaffe sig en fuldkopi af Kristus i 3,4 meters højde. De store udgaver gik til Europa og USA, men de små kopier i bisquit havde fået deres nye liv i de mange små sognekirker rundt om i landet, når kirkerne blev restaureret fra 1830’erne og helt frem til 1941. Gennem interessante fotografier fra Det Kgl. Bibliotek viser udstillingen, hvordan den hvide Kristus stod og lyste i det gabende hul efter de kasserede altertavler. Det fik en brat ende i 1950’erne, hvor efterkrigstidens eksistenskrise søgte tilbage mod datidens korslidende Kristus. Så blev det Thorvaldsens Kristus, der kom på kirkeloftet.

Rituel genstand eller livsstilsobjekt
I museets venstre hjørne på et lille klunkehjemstableau kan man se, hvordan dåbsenglen fra Bing og Grøndahl har været en del af interiøret i de mange hjem i Danmark.  I nogle hjem har dåbsenglen haft en rituel betydning. Figuren er blevet taget frem til barnedåb og blev ofte udgangspunkt for en samtale om dåbens betydning. I andre hjem har dåbsenglen været til pryd og pynt – og været klunketidens bud på en iscenesættelse af meningsfuld livsstil for familielivet i byen under industrialiseringen. Mange indflyttere fra land til by tog borgerskabets dannelsesidealer til sig for at give ny betydning til det familieliv, der ikke længere var knyttet sammen gennem arbejdet med jorden. 

Kristus revival som kopi
Nu er Thorvaldsens Kristus igen tilbage i massekulturen som et stærkt billede på det moderne menneskes længsel efter gud. Det er historien om familien Lund et levende vidnesbyrd om. Som mange andre moderne mennesker bruger de Thorvaldsens kristusfigur til at skabe et holdepunkt for det religiøse liv i hjemmet. Bemærkelsesværdigt er det også, at det er familien Lund, vi kan takke for, at Vor Frue Kirke i dag kan sælge nye kopier af Kristus i kirkens souvenirbutik. For i 2006 startede familien deres egen kopiproduktion på et værksted i Grækenland med den originale støbeform fra Den Kgl. Porcelænsfabrik fra 1840.

Udstillingen er åben fra 2. juni til udgangen af oktober 2009 i Vor Frue Kirkes museum, Pilestræde 67, 1112 København K.

Biscuit & Bestik - kopi efter Thorvaldsen
Københavns Domkirkes Museum, Vor Frue Kirke, Nørregade 8, København K