Skræmmende Sug

Malstrømmen af medier suger os ind og gør os personligt ansvarlige. Det er erfaringen for gæsten, der begiver sig ind i Jon Kesslers fabelagtige mediemaskine, som for tiden er udstillet på Louisiana.

Der er en krybende uvirkelig fornemmelse i forummet, hvor videoskærmen gengiver et øde kontorlandskab, som det forventes, at gæsten checker ind igennem. Herefter går det kun nedad og ind i en hvirvlende malstrøm af medieliderlighed.

Det er svært at beskrive. Egentlig er det meningen, at vi skal spys ud af en stor fotostat af en kvindes røvhul og ind i et maskinelt helvede af klikkende og snurrende maskiner og billedstrømme. På Louisiana er gæsten dog henvist til at bevæge sig ned af en trappe. Herved bliver følelsen af at bevæge sig gennem Dantes inferno dog bare stærkere.

På pressemødet koger og syder det hernede af journalister, der afklædte og beklemte, vandrer rundt og finder sig selv indfældede i en surrealistisk fremstilling af det overmættede mediesamfund. Her er spor af alting – overvågning, krigsliderlighed, fotografiske spinreportager og George Bush i fuld krigsmundering. ”War” er der malet på hans pande med rød blodmaling, mens nydelige fotogene soldater vrides ind i vores virkelighed. Det er hyper medieret vinduskiggeri og paranoia, så det basker. Godt at opleve for enhver, der i løbet af ugen bidrager til den almindelige sanseløse mediering af alt muligt mellem himmel og jord. Og et must for folkene bag ”aftenshowet”, der bør tvinges til at gæste udstillingen hver morgen omkring klokken fire i daggryet, hvor dæmonerne vælder op af dybet parate til endnu et herresving gennem hverdagen.

Det personlige
Jon Kessler, der er til stede på pressemødet, fortæller, at det tager en uge at sætte hele maskineriet op, så det kører. Samtidig kan han fortælle, at kunstværket opstod i slipstrømmen på 9/11 og tiden, der fulgte, hvor virkeligheden neden for hans vinduer, som lå i en sidegade til WTC, fjernede sig mere og mere fra det røgslør af spin, som den amerikanske regering lagde over de næste års begivenheder.
Meget konkret er det hele bygget op af tyverier. Selve titlen har han ”stjålet” fra Giacommetis berømte surrealistiske værk fra 1932 (udstillet på MoMa). Resten har han fisket fra internettet og hvirvlet ind i det maskinelle helvede.

Hvor går vi hen, når vi går ud, spørger jeg ham? Han svarer, at vi hver især går hver til sit, forhåbentlig forstemte og forpinte. Det er tydeligt, at han ikke vil lade beskueren slippe af sted med at lægge kunstværket bag sig. Her er ingen paradisisk tilstand, der venter rundt om hjørnet. Ikke engang på terrassen ved Louisiana, hvor vi– hvis vi bænker os – automatisk suges tilbage ind i installationen af overvågningskameraer. Dernede ser det på billedet ud, som om vi sidder og drikker kaffe, mens Sverige brænder.

Det er dog interessant, at der i udstillingen ikke findes spor af hans personlige liv – kone og barn. Måske mener han trods alt, der findes en verden uden for mediernes malstrøm. Der er dog ikke tvivl om, at han som kunster ønsker, at vi selv finder den.

Det kan ganske enkelt ikke anbefales nok at se udstillingen!

Tid og Sted: Louisiana, Humlebæk, indtil den. 25. maj.