Tvivl

Tvivlens anatomi undersøges i Folketeatrets opsætning af John Patrick Shanleys prisbelønnede stykke fra 2005. Både tro og tvivl og religionens rolle sættes til debat

”Hvis man råber til Gud ’hjælp mig’, men der blot er tavshed, hvad så?”, spørger Fader Flynn i sin søndagsprædiken. Det er åbningsscenen i teaterstykket Tvivl. Vi er til gudstjeneste på en katolsk skole i Bronx. Året er 1964. Amerika er præget af mordet på Kennedy og store sociale forandringer. Fader Flynn, der spilles flot af Morten Hauch-Fausbøll, er skolens mere moderne præst, der ikke ser tvivlen som troens modsætning, men mere som det sted hvorfra troen har sin resonans.

Med de øjne, der ser
Der er frisk luft i troen og hos Fader Flynn. Han underviser dem i sport og legemets frie udfoldelse. Men frisk luft eksisterer ikke på det kontor, der skydes frem på scenen. Vi er på skolens priorindes, Søster Aloysius', minimalistisk indrettet kontor. Her er kun korset, øjnene kan fæste sig på.
Den unge søster, der underviser på skolen, er kaldt på kontoret. Hun er præget af de nye undervisningsmetoder, hvor børnene bliver anset for mennesker. Desuden tror hun på det gode i mennesket, men denne uskyldighed kan have fatale konsekvenser, mener priorinden, hvis strenghed Lone Hertz eminent gestalter. ”Jeg har ikke råd til en uskyldighed. De skal være udspekuleret og skeptisk”, formaner hun den unge lærerinde, hvis livs gnist langsomt siver ud af hende, efterhånden som mistænksomhedens blik kræves i det detektivarbejde om Fader Flynns udfoldelser med drengene, hun bliver sendt ud på. Er Fader Flynns kærlighed til drengene, og en bestemt dreng i særdeleshed, ikke så renhjertet, som det umiddelbart tager sig ud?
Den unge søster, der spilles med stor overbevisning af Laura W. Ljungdah, føler det foruroligende at se på folk med mistanke, og hun føler sig adskilt fra Gud. Det bliver man også, men det er i Guds sag, lyder replikken fra priorinden. For at kunne afsløre må man lære at tænke uanstændigt.

Et godt oplæg til diskussion
De medvirkende spiller hver for sig godt og overbevisende, men samspillet virker ikke overbevisende. Jagten på livets sandhed er stykkets gennemgående tråd, og den mærkes i dem alle, men tråden mellem dem spindes ikke. Til gengæld er der nok at tænke over – både når det gælder troen og tvivlen og religionens rolle i samfundet. Står sandheden altid lysende klart, eller kan den gradbøjes? Der er meget på spil, men det bliver aldrig rigtig til andet end et diskussionsoplæg. I den henseende er der til gengæld mange overvejelser. Emnerne er store og væsentlige. Det handler om liberaliseringen og sekulariseringen af kirken, sandhedsspørgsmålet og frem for alt om troen og tvivlen som grundlæggende faktorer i menneskets søgen efter det fuldkomne. Tvivlen tages også op til paneldebat efter forestillingen onsdag den 6.2. 21.15-22.15 med debattør og teolog Iben Thranholm og religionssociolog og lektor Morten Warmind.

Onsdag d. 6/2 kl. 21.15-22.15: Tvivlen og Kristendommen

Læs mere på Folketeaterets hjemmeside her  

Stykket spiller frem til d. 8. februar 2008.
John Patrick Shanley: Tvivl
Instruktion: Søren Iversen
Scenografi: Birgitte Mellentin
Oversættelse: Gunner Frøberg