De Besatte

Politik, tro, nihilisme, moral og etik samt terrorismetænkning er på spil i Cumulus Teatrets opsætning af Dostojevskijs roman ’De Besatte’

Det er som bekendt altid de meget store spørgsmål, der er på spil og udfoldes af persongalleriet og plottene i Dostojevskijs romaner. Romanen De besatte er ingen undtagelse, og man kan ikke andet end blive imponeret, når nogen kaster sig ud i at komprimere de mange ord, ideer og eksistensdiskussioner ned til en forestilling på et par timer.

Flotte videoprojektioner
Spændende og udtryksfulde, inciterende og ind imellem uhyggelige billeder projekteres op på to store lærreder, der udgør baggrunden for den enkle, ja, nærmest asketiske scenografi, hvor vi følger en gruppe revolutionære. Det er de store ideer og ideologier, der diskuteres og hele tiden med dæmoniseringens paranoia. Der er ikke meget håb eller fortrøstning, hverken i deres menneske- eller samfundssyn. Glæde og lykke er begreber, man ser på med forundring og overvejer, om man mon har følt på et enkelt tidspunkt. Det er dystre toner, og det understøttes af de to musikere, der under hele stykket spiller nykomponeret musik – hver gang der er sceneskift, eller når lederen af den revolutionære gruppe beder dem spille under møderne i den mørke kælder, af angst for om væggene skulle have lange spion-ører.

Nihilistisk humor
Fjodor Mikhajlovitj Dostojekskijs roman De besatte er fra 1872. Den er tidligere udgivet med titlerne ”Onde ånder” og ”Nihilister”, hvilket også fortæller noget om stemningen og emnet. Den er et opgør med revolutionstænkningen og terrorisme. Målet helliger ikke midlet, og prisen er det totalitære, dobbeltmoralske eller rettere amoralske, det undertrykkende og paranoide samfund og ligeså relationer. Men alle er skyldige, der er ingen helgener. De rides alle af skyld, skam, begær, kedsomhed, magtliderlighed, fascinationen af førerskikkelser og besættelse af ideernes magt. Når ideerne følges med besættelsens intensitet og snæversyn, må det gå galt. Men de syge sind udfoldes alligevel på scenen med en hvis humor og kærlighed til folket til trods for deres søgen mod undergang.

En thriller om besættelse
Forestillingen er bygget op som en thriller, hvor vi følger terrorcellen, dens ideer om den totale frihed, der ender i despoti, og de bestialske mord, som vi aner vil komme, da de forudsiges i det blod, der flyder i de kunstnerisk flotte billeder, der under hele forestillingen projekteres op som kulisse.
Lederen af gruppen, Verkhovenskij, spilles flot af Morten Thunbo. Han er en uhyggelig figur, der intimiderer og manipulerer alle på eminent vis med sin blanding af generalmanerer og barnagtig påtaget naivitet, der kommer til at fortælle for meget, men altid for at forlede mennesker og historien i den retning, han ønsker.
I sin indsigt i folkets trang til en førerskikkelse udser han sig den karismatiske Stavrogin, spillet flot og troværdigt af Martin Hylander Brücker. Hans forførerevner har forvredet hovedet på både mænd og kvinder. Selv er han hinsides sin egen tale om livet og uden værdier, hensynsløs over for alle, inklusive sig selv. Han spilles med så mange udtryk og udstråling, at han bliver den tragiske skikkelse, der giver stykket spænding. Kan den fortabte reddes?
De andre medvirkende skal ligeledes nævnes for deres evne til hver især at give personerne deres karakteristiske udtryk og figur. Lidt færre ord og lidt mere thriller ville have givet stykket en større resonans, men det er bestemt seværdigt og godt at blive mindet om, hvad besættelse - både den erotiske og politiske - kan føre til. 

Titel: De Besatte
Spilleperiode: 25. september til 8. oktober
Sted: Hofteateret, Christiansborg Ridebane 18, 1218 København K
Billetter: www.ta-i-teatret.dk, www.billetnet - tlf. 70156565, www.cumulusteatret.dk