Biblen på Nørrebro Teater

Teaterforestillingen Biblen slår muntert ned på modsigelserne, leger med paradokserne og udstiller uhyrlighederne i Det Nye og Det Gamle Testamente

Skrako hedder blandingen af skuespil, rap og komedie, der trådte sine barnesko på Betty Nansen Teatret og nu er blevet importeret til Nørrebro Teater i forbindelse med, at Jonatan Spang og Kitte Wagner overtog ledelsen af teatret i sommer. I forestillingen Biblen fungerer denne form glimrende som en uhøjtidelig og afvekslende cabaret med sange, monologer og sketches. 

Skaberen, Eva og utjekkede skabninger
Vi begynder naturligvis med begyndelsen. Først gennembladres Det Gamle Testamente – lige fra skabelsen, hvor Vorherre selv var i gang med magien, her erstattet af den kært nørdede trylletosse Rune Klan; senere Eva, der med benene løftet i fødestilling sprøjter børn ud over publikum, til Noahs Ark, hvor en sej dørmand afviser alle de utjekkede skabninger ved indgangen. Den straffende Gud kan være svær at forstå, så han bliver lige sendt et smut rundt om terapigruppen for at få talt ud om sine problemer. En himmelsk basisgruppe med de andre religioner. Moses og de ti bud bliver også gennemgået, hele tiden fint suppleret og perspektiveret af de medvirkendes egne oplevelser, afleveret i klassisk stand up-form. Det er sjovt og pudsigt, og hvis jeg inden forestillingen havde betænkeligheder, forsvinder de fuldstændigt i første dels overflødighedshorn af skarpe iagttagelser og morsomme scener.

Videre til Det Nye Testamente
Efter pausen går vi videre til ”Biblen 2” – Det Nye Testamente. Her får folkekirkepræsterne en tur garneret med utraditionelle kirkebønner. Jesus stiger ned på jorden, og Templet bliver i bogstaveligste forstand ødelagt. Karin Betz´s teaterdekoration, der er lavet af lette byggeklodser, ramler sammen med et ordentligt brag, og vi ender i den sidste nadver. Skal vi virkelig spise Jesus? Ja, det skal vi. Smuk er scenen, hvor de sidder og spiser Jesus’ blodige lemmer. Jonathan Spang og Rune Klan er sjove, og de når hele tiden helt ud over scenekanten. Den småmopsede Linda P. med sin fantastiske sydhavnsdialekt er et godt og syrligt supplement. Men hvor Rune Klan og Jonathan Spang er helt fantastisk sammenspillede og fungerer rigtig godt sammen, virker Linda P. sommetider lidt fejlplaceret. Det er synd, for hun er god.

Super-seje rappere
Blæs Bukki og Tue Track rapper med dødbider-miner til helt utrolige lydspor. Det er begavede sange, lækker musik og afleveret på en så overbevisende måde, at man får lyst til at høre meget mere. Det fungerer rigtig godt med disse seje lydspor som kommentarer til det mere morsomme og satiriske. Hatten af for dem, de er virkelig værd at høre på.

En rigtig god forestilling, men…
Alt i alt er det en forestilling, der fungerer rigtig godt. Men efter pausen mister stykket lidt af sin spændstighed, og de sjove iagttagelser stilner af. Folkekirken og Det Nye Testamente er måske ikke helt så taknemmeligt at få noget morsomt ud af? Til tider bliver det for moraliserende, og Jonathan Spang mister sin grovkornede humor i rollen som Jesus. Må man ikke gøre nar af Jesus? Jo, det må man. Og det bliver ikke gjort i tilstrækkelig grad. Det bliver en anelse for helligt. Vi ender i en fundering over det kloge i at dø ung, mens man endnu er på toppen. En pointe, som forestillingen med fordel selv kunne have taget mere alvorligt. Den fuser altså lidt ud mod slutningen. Men det til side. Det er underholdning med mening og tankegods, og enhver præst skulle tage sine konfirmander med ind for at se den. Det er i sandhed sjov bibelfortælling. 

Lyt til musikken fra forestillingen på Myspace: http://www.myspace.com/wallahytt