Helvede – bor i den erindring som aldrig kan forandres

’Helvede – bor i den erindring som aldrig kan forandres’ er den tankevækkende titel på det djævelsk velskrevet, velinstrueret og velspillet teaterstykke, der frem til 2. maj kan ses på Teatret ved Sorte Hest.

Livet er som bekendt ikke for sarte sjæle og det er forestillingen heller ikke, men med humorens forløsende latter, som dramatikeren Jonas Gardell benytter sig af i sine veltilrettelagte, selvironiske og rappe replikker, kan vi holde ud at opholde os i Helvedes forgård.

Død og helvedes kvaler
Vi befinder os i søstrenes barndomshjem, men ind imellem stivner tableauet og flashback fra den døende moders barndom udfoldes. Her er vi ikke længere i forgården, men helt inde i Helvedes dæmoni, hvor synd, religiøs fanatisme og djævlen forklædt som mors kærlighed er de komponenter, der sitrer som tynde skingre lyde fra en gyserfilm.

De to søstre, Viola og Agnes, spillet eminent og med inciterende nærvær af Charlotte Fich og Solbjerg Højfeldt, mødes ved deres mors dødsleje og alle helvedes kvaler fra opvækstens jalousi, sårbarhed og misforståelser står i lys lue. Er erindringen mon altid til at stole på? Hvem vandt mors gunst, beundring og kærlighed? Hvem levede sit liv, hvem ofrede det?

Døtres rasen over det fortabte
Mens det store moderdyr ligger inde i sengen i værelse ved siden af og udånder, raser søstrene over det fortabte. Violas datter (Laura Christensen), der er med for at tage afsked med sin mormor, overværer dette Kain og Abel-drama. Den ene søster, Viola, fik mand og børn og den skuespillerkarriere, som den anden drømte om, men hun fik aldrig den drømmekjole med sølvpailletter. Den gik til mors prinsessedatter, den anden søster, Agnes. Til gengæld fik Agnes ikke så meget andet. Hun gik til uendelige optagelsesprøver på skuespillerskolen, manden smuttede og dermed mulighed for børn. Ligeledes smuttede arbejdsmarkedet og vennerne, ”så selvfølgelig passer jeg mor og tørrer hendes bræk op, jeg har jo tiden til det. Du stjal mit liv”, hvæser hun med bitterheden spruttende ud mellem tænderne.

Maria Stenz er intet mindre end fremragende og hypnotisk fascinerende i rollen som djævlemoderen, der spinder sit infame, kærlige, klistrede net omkring sin datter, også spillet af Laura Christensen, Hun gestalter overbevisende en fin og sprød uskyld, og gentager som en god og velopdragen pige, at hun elsker Gud og mor.

I forestillingens enkle scenografi smelter fortid og nutid sammen, mødre og døtre, kærlighed og had, Gud og Djævlen. Barndomshjemmet lukker sig klaustrofobisk omkring kvinderne, moderdyrets lange sorte blækspruttearme rækker djævelsk langt ind i sjælen og i den erindring, som aldrig kan forandres.

Se forestillingen, oplev de fire enestående kvinder for fuld udblæsning, og få chancen for at kigge ind i det helvede, som bor i den erindring, som måske alligevel kan forandres.

Helvede – bor i den erindring som aldrig kan forandres

Manuskript: Jonas Gardell

Instruktion: Maria Vinterberg

Scenografi og kostumer: Anette Hansen

Teatret ved Sorte Hest,Vesterbrogade 150, 1620 København K , tlf. 3331 0606