Frelserens genkomst

Fascinerende og vanvittige, imponerende og humoristiske kropsbevægelser skaber sit eget nye udtryk inden for teaterverden.

Foruroligende forskydninger
En voldsom lyd starter forestillingen. Dybe, uhyggelige toner brummer frem, som kom de fra jordens indre hulrum. På en rå metallignende scene ligger en mand i sort jakkesæt, balancerende på en pilottaske. Han er krummet sammen som i fosterstilling. Det bløde, røde, nærmest stoflige lys giver en fornemmelse af uendelighed, en fornemmelse af, at vi forsvinder ind i en hule eller livmoder. Skikkelsen på pilottasken begynder at bevæge sig, undersøgende og langsomt som i slowmotion, hånden ryger op i ansigtet, en fod studeres – alle bevægelser genkendes fra ultralysdsscanninger af fostre, men her bliver de mærkeligt forvredne og skæve, staccatoagtige og karikerede. Det afføder et uhyrlig morsomt udtryk, men samtidig også en foruroligende følelse, som man kan opleve det i filminstruktøren David Lynch’s surreelle forskydninger af dagligdagen. Med stykkets titel ”Frelserens genkomst” i hovedet, kan man ikke lade være med at tænke: Er en frelser født?

Fysisk komedie
Og dette er temaet for hele denne fantastiske præstation af kropslig udfoldelse skabt af den dansk-islandske Kristján Ingimarsson. Undertegnede har ikke tidligere oplevet denne form for fusion af skuespil, dans, akrobatik, mimik, stunt, musik, lyd og ikke mindst humor. ’Fysisk komedie’ kaldes genren, men komedien går hånd i hånd med tragedien, for som bekendt er det ikke let at være frelser – eller menneske for den sags skyld. Der er mange faldgruber i kampen mellem den gode vilje og det kyniske begær. De tre skuespillere og dansere, Bo Madvig, Camilla Marienhof og Kristján Ingimarsson gestalter med deres kropssprog og bevægelser, udtryk og mimik på utroligste vis denne glidende overgang. Det er at sammenligne med klovnens latter, der kammer over i fortvivlelsens gråd og tilbage igen til smilet. Denne kunst har de tre skuespillere raffineret i en sådan grad, at man kun kan være imponeret.   

Sandheden er et MÆÆÆ
Formen benytter sig af latterens dobbelte eksponering, fx er det hylende morsomt og tragikomisk, når frelseren og hans to disciple når op på forklarelsens bjerg. Deres ansigter udstråler en lykke og afklarethed, som man ellers kun kan opleve på ikon-malerier, men de tre skuespillere tvister den, så udtrykket på umærkelig vis glider over i et stupidt og selvtilfreds smil – fantastisk gestaltet af hver en muskel i deres ansigter – og det kampråb, den sandhed, der skulle have været det forløsende ord for verden, bliver et latterligt ’MÆÆÆ’. Lyden af lammets mææ lyder fra højtaleren, samtidig med at frelseren mimer til. Denne synkronisering og yderste præcision kendetegner hele forestillingen.

Humoristiske pinballs
På et tidspunkt er scenen vippet op på skrå, så de tre skuespillere hænger i den øverste del af scenekanten. De klamrer sig til rælingen som passagererne på Titanics skrog, højt svævende over havet, inden det styrter i dybet. Grebet slippes, de styrter, men gribes med mirakuløs præcision af den jernstang, der skyder op gennem gulvet. Flere jernstænger skyder op. En drabelig flot koordinering af bevægelser begynder. De tre skyder, som små sorte pinball kugler, op og ned, hen og forbi hinanden i et tempo og i en synkronisering, der hensætter tilskueren i en trance, hvor ens hænder rækker ud efter flippermaskines affyringsfjeder! Det ligner leg, men det har samme undertone af alvor, som når cirkusartister femten meter over jorden krydser hinanden i luften i en saltomortale og griber ud efter trapezen. Forestil dig, at der var en, der faldt ned, blev fastfrosset på halvvejen, vendte sig mod jer med et smil, der sagde, ”der fik jeg jer” og derefter fortsatte i en ny trapez. Hvordan man kan gestalte humoristiske pinballs, er mig en gåde. Det skal opleves! Måske er det her, stykkets poesi, som jeg ellers godt kan savne lidt mere af, kommer til udtryk.

Det er en blanding af rekviem, techno, dommedag, geværsalver, jordskred, bombastisk og voldsomt, ironisk og fint. Dette univers er lige så vildt som bevægelserne og lige så sammensat som kampen mellem det gode og det onde. Måske er de tættere på dette på Island, hvorfra flere sangere, musikere, billedkunstnere, forfattere og instruktører manifesterer sig i disse år.

Frelserens genkomst
Af Kristján Ingimarsson
Iscenesættelse: Jón Páll Eyjólfsson & Ingimarsson
Kaleidoskop K2, Øster Fælled Torv 37, 2100 København Ø
7. – 24. marts 2007, man.- fre. kl. 20, lør. kl. 17
Billetter: tlf 7026 5302 el. BilletNet 7015 6565