Åh Gud!

Efter utallige diskussioner over middagsbordet med dem der ved, at det de tror, er det rigtige, har Nikolaj Cederholm nu taget ordet i en to timer lang monolog om religion og det religiøse.

Teaterforedraget er en ny genre der tager helt anderledes fat om det klassiske foredrag.   Vi kender det fra Al Gores alvorlige og underholdende foredrag om den globale opvarmning, og fra brødrene Anders og Peter Lund Madsens sammenblanding af videnskabelige facts med humor.

Scenen er enkel og delt i to dele. I den ene side af scenen står den talende Nikolaj Cederholm. I den anden side vises der lysbilleder, og herfra ledsager også et musikalsk ensemble monologen, ”så den bitre kalk lettere kan glide ned”.

Denne opdeling illustrerer fint det modsætningsforhold der løber gennem hele forestillingen. En linje trækkes mellem højre og venstre hjernehalvdel, mellem emotionel og logisk tænkning. Mellem viden og tro, mellem frihed og ufrihed.

Tilskueren præsenteres gennem forestillingen for en lang række citater fra prominente tænkere og videnskabsmænd. Disse står i skarp modsætning til især en lille serie sort/hvide billeder af aldrende landkoner med forklæde og kyse. Mormors overtro sættes over for farfars rationalitet.  

Rammen om det hele bliver spørgsmålet om man vil holde liv i en institution, der ifølge Nikolaj Cederholm, selv i en moderat udgave, er med til at gøre verden ond. Svaret er givet med de fremlagte udmeldelsesblanketter ved udgangen.  

Vi får undervejs defineret hvad religion er, hvad religion gør og hvad religion er svaret på. Vi præsenteres for omfattende religionsvidenskabelige forklaringer, og da emnet er interessant, er jeg sikker på at mange føler sig både velinformeret og godt underholdt hele vejen.

Nikolaj Cederholm ender dog med at give religionerne og det religiøse verdenssyn skylden for al verdens ondskab. Han begår derved den klassiske fejlslutning at give kniven skylden for mordet.

Bevæger man sig ud ad den tangent, og det gør Nikolaj Cederholm, kan det nemt antage form af ren mudderkastning. Så kan man, om man er i det lune, lige såvel give religionen skylden for alle de gode ting i verden. Som man råber i skoven får man svar. 

Måske kunne jeg godt, om det ikke havde været en monolog, have noget at indvende om skyld, ansvar og frihed. Men det må blive en anden gang.  

Det er underholdende, det er morsomt, det er tankevækkende. Helt uvant for det normale danske debatniveau bevæges man langt ind i overvejelser over det egentlige.

Man kan derfor med glæde tage imod denne udfordring til omtanke og eftertanke. Og så tænke selv.  

Åh Gud!
Manuskript og instruktion: Nikolaj Cederholm
Medvirkende: Nikolaj Cederholm og Carsten Bjørnlund
Spilleperiode: 15. feb. – 18. april
Betty Nansen teaterets anneksscene: Edison, Edisonsvej 10, Frederiksberg