Chandos Anthems

I år markeres 250 for Händels død (14.4.1759) vidt og bredt med koncerter, cd-indspilninger, symposier og masterclasses

Blandt pladeselskabet Hyperions majudgivelser ses en markant indspilning af tre af Händels ”Chandos Anthems” - mindre kendt musik, men musik med en god historie bag!

Huskomponist på herresædet Cannons
Som den engelske hærs ”Paymaster” oparbejdede Henry James Brydges gennem risikovillige investeringer af sin ikke ubetydelige løn en formue, der i dag ville svare til små 600 mio. kr. Han havde giftet sig til herresædet Cannons (London) og fik i 1717 titel af 1. hertug af Chandos. Her på sin karrieres tinde ansatte han Händel som hus-komponist og supplerede således en i forvejen stjernebesat hus-musikertrup, der talte 30 absolut førsteklasses musikere, heriblandt Pepusch, Francesco Scarlatti og Johan Christoph Bach (fætter til J.S. Bach)!

Små undervurderede perler
I Cannons vidunderlige og kunstnerisk inspirerende omgivelser opholdt Händel sig i godt to år. Indtil da var han bedst kendt for sine italienske operaer, og samme sommer, han kom til Brydges’ herresæde, var hans berømte Water Music blevet uropført på Themsen i London. Hertugen af Chandos ønskede primært, at Händel skulle komponere kirkemusik i sit virke på Cannons, og de i alt 11 Chandos Anthems (HWV 245-56) komponerede Händel til bibelske tekster, som han selv udvalgte og sammenstillede – mest Davids Salmer. De 11 anthems er stærkt undervurderede – små perler! – og udgør interessante forstudier til senere oratorier, heriblandt ”Messias”. Gid de må blive opført lidt oftere!

Lækker luksus
På Hyperions ny-udgivelse finder vi Nr. 9 O praise the Lord with one consent (HWV254), Nr. 11A Let God arise (HWV256a) og Nr. 7 My song shall be always (HWV252). Den anerkendte dirigent Stephen Layton, som bl.a. er 1. gæstedirigent for Radiokoret, har samlet en engelsk luksusbesætning med Trinity College Choir (Cambridge), Academy of Ancient Music og Händelspecialister, som sopranen Emma Kirkby, tenoren James Gilchrist, counteren Iestyn Davies og barytonen Neal Davies. Indspilningen fandt sted for et år siden i The Chapel of Trinity College, og det er bare lækkert produceret, med en nærmest optimal afbalancering af alle medvirkende og en knivskarp artikulation i den runde og varme akustik. Herrestemmerne er så langt Trinity College Choirs trumfkort, hvorimod damerne begrænser sig til nøgtern dygtighed. Dog er der en særdeles veltilrettelagt klanglig symbiose i linjen ”kordiskanter-obo-Emma Kirkby” – og med det tyskfødte obo-lyn Katharina Spreckelsen i en meget central rolle (oboen må være Händels yndlingsinstrument!) kompenseres de dydigt syngende kordamer noget.

Omhu, sikkerhed frem for farlighed
Og vi har altså her en form for Messias-i-maggiterning-format; mest oplagt at spore i Anthem 11A’s slutsats, som er en Alleluia-sats, der hørbart forudgriber det berømte Hallelujakor fra Messias. Og som i Messias er det ofte tenorsolisten, der har de slagkraftige og rytmisk stramt accentuerede satser – som når han med smæld i forsiringerne besynger ”gudsfrygtighed” uden slinger i valsen! Alten tildeles som oftest de inderlige partier, og sopranen vinder de florlette virtuosserier og de hurtige parløb med oboen. Korets udtalte dygtighed baserer sig på stor tekstlig sikkerhed, omhu i vokalbehandlingen og stensikker intonation. Nede fra orkestret forsynes sangerne med et inspirerende flow, hvor bassen er den evige energikilde. Alt er så velstyret og veltilrettelagt, at man af og til kan få lyst til at skrige og forarge…det britiske temperament (undskyld!) frembyder kontrol førend impulsiv handling. Det eneste, der kildrer i maven, er de kvikke og modige tempi, men impulsivitet og farlige valg, nej – det er ikke varemærket. Men derfor skal man nu alligevel anskaffe sig cd’en – og så i øvrigt håbe på, at de gode folk også indspiller resten af Chandos Anthems, og dér satser højre arm.

De 11 barokperler står tilbage som den vigtigste arv efter hertugen af Chandos. Fejlslagne spekulationer samt et vigende marked – en reel finansboble, ja! – slog bunden ud af hans økonomi, således at ejendommen var dybt forgældet ved hans død i 1744. Huset blev revet ned, kunstgenstande afhændet og murbrokker solgt. Og rundt i England ses stadig den dag i dag dele af Cannons værdifulde barokbyggeri genbrugt i eksisterende bygninger – således er palæets fine søjlefacade opsat i fronten af National Gallery på Trafalgar Square i London! Køber man cd’en med Chandos Anthems, ja så køber man samtidig fortællingen om en mand, der ville kunsten det bedste.

Lyt til cd’en på Hyperions hjemmeside, hvorfra den også kan købes.