Let the Past Begind

Det er dejligt, når der endelig er et musikalsk talent, der har noget på hjerte.

Det er en fryd at lægge øre til tekster, der er gennemtænkte, dybe og fulde af billedstof og sprogblomster, der sætter gang i den indre livskværn. Og så opdage at det man lytter til er musik og tekster fra en dansk teolog, der kun lige har rundet de tredive og knapt fået afsluttet sin phd om "Uforanderlighed i europæisk filosofi- og teologihistorie".

Til tops i International Sangkonkurrence

Caspar David afbrød simpelthen sin løbebane og gav efter for indre og ydre stemmer, der opmuntrede til at lade andre få del i de sange, som allerede lå på harddisken. Sandsynligvis spillede det også ind, at sangen "Beauty Of A Crying Man" nåede helt til finalen i en international sangkonkurrence om 'Song of the Year'. Der er talenter som er for dyrebare til at grave ned og nu ligger så Caspar Davids første CD parat. Fortidens tanker og drømme er vakt til live langt ud i fremtiden på "Let The Past Begin".

Fængende og dybde

Alene titlen angiver hvilket stof vi her præsenteres for. Caspar har lyttet og tænkt over livet og kærligheden. Han trækker på stof fra teologi og filosofi såvel som moderne digtning og omskrevne fyndord og klicheer. Og på forunderlig vis er det blevet til enkle og tilgængelige tekster på engelsk med 'catchy' linier, som f.eks. "caress me if I'm wrong". Vi forventer et "correct me if I'm wrong", men hvem har egentlig brug for at blive korrekset for en fejltagelse? Vi har mere brug for forståelse og omsorg, når vi fejler. Og det får Caspar David snildt frem i den lille ordforandring.

Melankoli og håb

Men man skal ikke lade sig indfange for længe af de ordtvisterier som umiddelbart kildrer og fryder, for det er blikfang for teksternes dybere lag, der langsomt træder ud af den musikalske skjorte jo flere gange man hører sangene. Vi er nok i melankoliens univers, men der er masser af bøn og håb indlejret. Og noget af det, der også fanger min nysgerrighed er den realisme der skrives med. Caspar har analyseret sine oplevelser og følelser og skriver om virkelighedens verden.

Musikalsk vingefang

Musikalsk er Caspar svær at sætte i bås - heldigvis! Der er lidt Tim Christensen over visse arrangementer, men også lidt cowboy stemning og øde ørken over andre tiltag. Det er storladen pop over mod det rockede og hele tiden meget stemningsfuldt. Dejligt til en biltur, hvor man både kan svæve lidt væk i visse passager og synge med på andre. Caspar eksperimenterer flot med sin stemme og synger både dybt og i falset, til tider blødt og bedende - til tider råt og desperat. Jeg får mindelser om både Jesper Binzer og Brad Roberts (Crash Test Dummies).  

Et flot skridt af Caspar og en meget lovende og lytteværdig debut. 

Caspar David
Let the past begin