To verdener

Da Sara forelsker sig i den lidt ældre Teis, bliver hun tvunget ud i et skæbnesvangert valg. Valget står mellem familien, der hele tiden har været Jehovas Vidner, og kærligheden til Teis, der ikke har samme religion. Niels Arden Oplevs nye film sætter troen på dagsordenen

Dommedag er tættere på, end man til tider regner med. I denne film stiger man ind i dommedagen, for børnene i en familie skal vælge mellem far og mor, som skal separeres. Han har nemlig været utro, og moderen tager det som en anledning til at komme ud af et ægteskab, som næsten kedes ihjel af en tro, der herser med sin udøver. Faderen har begået en frygtelig fejl; men den kommer ikke til at præge hans syn på andre mennesker.

Sara og Teis
Sara går på handelsskole. Hun er ung og muntrer sig. Vel er hun Jehovas Vidne, men verden lader sig se af hende, og hun er fascineret af de andres liv. Det forunderlige sker. Hun forelsker sig i Teis. Fanden er mildest talt løs i Laksegade! Ikke alene skal hun gøre rede for over for Teis, hvad det er at være Jehovas Vidne. Hun skal også forsvare sine følelser over for Vidnerne, som bestemt ikke synes om hendes lykke. De er ivrige efter at holde hende væk fra den ugudelige Teis, og det lykkes næsten. Nu er der bare lige det, at det kan godt være, at Teis ikke kan tro og er meget kritisk; men han kan elske. Hans kærlighed har sådan en kraft, at den nemt kan bære over med Saras medlemskab af Jehovas Vidner, for han vil hende.

En virkelig historie
Filmen er gjort på baggrund af en virkelig historie. Det er en virkelighedsnær beskrivelse af en tro, der gerne fordømmer, gerne udelukker, og som gerne binder sine tilhængere til et fast normsæt. Filmen beskriver både hykleriet og voldsomheden. Først og fremmest er det dog en film om en piges opgør med en tro, som udelukker hende fra livet og spænder hende fast i fordomme.
Det er også en film, der viser, at velmenende ikke-troende eller anderledes-troende stiller op med en vrede, som er næsten ligeså dogmatisk som Vidnernes.

Moralismens suppedas
Det er en smuk beskrivelse af et kærlighedsforhold, og som troende føler man sig aldrig tampet af denne film. Det er nemlig et veloplagt opgør med en ækel tro. Det går op for Sara undervejs i filmen, at tro og sandhed er forbundet med hinanden. Når tro og sandhed er forbundet, så betyder det, at man åbner for spørgsmål og kritik. Gør man ikke det, men blot holder sig til det tillærte, så er troen ikke andet end en overtro på noget, som man ikke engang tør møde verden med. Hvis det, at man har fået en kæreste, betyder, at menighedens ældste kommer kørende i deres store biler og holder møde, hvor de i øvrigt stiller alle mulige pikante og nysgerrige spørgsmål, så er det vist en tro, som ikke har nok for, og som bare pladrer rundt i moralismens suppedas.

Udgangspunkt for diskussion
Det er en interessant film. Nok handler den om Jehovas Vidner; men denne form for tro findes såmænd også i andre sammenhænge og andre religioner. Filmen er et fremragende udgangspunkt for en god diskussion om tro, sandhed, nutid, fortid, moral.

Jeg kan godt lide Niels Arden Oplevs renfærdige måde at lave levende billeder på. De står der meget klart. Historien tabes aldrig på gulvet. Skuespillet er godt, og der er drev i den film, der ikke engang er unødig lang. Den kan dansk film også godt være bekendt!

To verdener
Instruktion: Niels Arden Oplev
Danmark 2008
114 minutter