Persepolis

Marjane Satrapis tobindsværk er blevet omsat til tegnefilm, og det er lykkedes i enestående grad

Det er Marjane Satrapis egen historie. Der var engang en barndom som var temmelig sorgløs. Dog var der er en shah i Iran der undertrykte sit folk, og i hendes familie havde de tradition for politisk aktivisme, så det vedkom dem. Hun fortæller om dengang revolutionen befriede landet fra shahen og den vold som var en del af Irans hverdag dengang. Men det er også historien om at alting blev meget værre efter et par år. Det der skulle have været en demokratisk og politisk omvæltning blev en politisk og religiøs omvæltning, og præsterne satte sig hårdt på landet. Som kvinde mærkede man det i særdeleshed for uniformeringen satte ind med det samme. Det gjorde propagandaen også, og som i ethvert andet diktatur tåltes modstand ikke. Dette styre kunne hurtigt gøre selv en lille pige til modstander, og hendes liv kunne være i fare.

Marjane blev sendt til Wien, og her gjorde hun sine ungdomserfaringer. Først stor ensomhed og ingen der gad forestille sig hvordan det måtte være at være hende. Ikke alene skulle hun leve med et stort savn, men måtte også tåle uvidenheden fra hendes omgivelser. Hun holdt i nogle år og lærte at nyde ytringsfriheden og så måtte hun tilbage til sin familie. Selvfølgelig kunne de ikke genkende hende; men der var også sket noget med Iran. Krigen med Irak havde gjort det til et frygtsomt land. Der var stadig statsterror i rigelige mængder. Det var hverken dannelse eller indsigt der forskaffede mennesker magt, men den rette tro. Unge mænd gik i rette med bedagede, og man måtte finde sig i forelæsninger om hvordan man skulle gå klædt som kvinde, og feste måtte man ikke. Det var et samfund reguleret af små mænds tåbelige indfald og religiøse forskrifter.

Marjane Satrapis historie er en befriende beretning om stærke kvinder. Hendes mormor lærer hende at hun vil møde mange idioter, men hun skal ikke tage sig dem nært, og hun må ikke lade hævn og vrede vansire hendes sind, men hun skal være sig selv tro og bevare sin retskaffenhed. Mormoren er begavet og humoristisk og liv midt i døden og forsagtheden. Hun lader sig ikke skræmme af dumme mænd og er ikke bange for at sige et par borgerlige ord om hvad hun mener.

Bøgerne er særdeles interessante; men filmen formår også at binde én til fortællingen hele tiden. Her er oplysning om Irans nyeste historie, om hvordan totalitære mennesker opfører sig, om den uimodsagte magts uimodsagte tåbelighed, om heltegerninger og modige borgere, om protest i frihedens navn – og det hele er fortalt spændende og humoristisk.

Det er nødvendige bøger og en nødvendig film. Ikke alene vil den forhåbentlig sprede oplysning om den tragiske historie i det smukke land, men den vil forhåbentlig også lære os i Vesten at landet er fyldt af politisk opposition, og derfor er det en politisk forbrydelse at identificere landet med de ledere som et flertal formentlig slet ikke ønsker ved magten, og derfor bør krig ikke engang nævnes som en mulig løsning af noget problem! Flot hyldest til frihed og viden og en kærkommen latterliggørelse af tåbeligheden.

Marjane Satrapi: Persepolis
Frankrig, USA, 2007
Instruktør: Marjane Satrapi og Vincent Paronnaud
95 minutter