Paranoid Park

Skyld og moral er ikke fremherskende hos de unge i denne film, hvis billeder emmer af ligegyldighed. Et blik ind i et fortabt ungdomsliv, der fordriver tiden på skateboardbanens kurver

Alex er teenager. Han elsker sit skateboard og har en sund fornemmelse for at voksne ikke er til at regne med. Han ser dem næsten altid bagfra eller også er de slørede. Han er fascineret af et skateboard-paradis som dog også er skræmmende. Her kan man fordybe sig i sin egen verden; men der lurer mange farer i Paranoid Park.

En halv tilværelse
Man kan muligvis ikke leve op til sine egne forventninger og de andres. Der er også en hård ungdomskultur. Alex’ forældre ligger i skilsmisse, og han beskytter sig selv ved at leve i en verden af halve tanker, halve sætninger, utydelige voksne. Han navigerer i denne tvetydighed og forsøger at finde sig selv. Alex er ikke en brutal dreng; men en dag springer han på det langsomt rangerende godstog sammen med en ven. En vagt ser dem og løber efter dem og slår til dem. Alex dasker til ham med skateboardet, og han vælter og bliver klippet midt over af et modkørende tog. En tragisk tilfældighed og et tilfældigt dask ændrer livet fuldkomment for han tør ikke sige sandheden.
En undersøgelse går i gang for ingen ved om det drejer sig om forbrydelse eller tilfældighed. Man følger forviklinger og indviklinger og Alex’ forhold til kæresten. Han trøster sig med at stille sig til rådighed for hendes længsel efter at udforske seksualiteten og oplever hendes vrede over ikke at kunne betage Alex som virkelig lever i en halv verden – værst al alt karakteriseret ved et halvt lig.

Filmen er lavet meget specielt. Det er som at se en stil blive til. Det er en kreativ proces, en langsom søgen ind og ud af forskellige problemer. Det er spændende, men meget specielt, og man skal have lysten til at tænke med. Der er ikke nogen særlig underholdningsværdi i denne film som er et tænksomhedens hjørne blandt de film der vises for tiden. 

Instruktør: Gus Van Sant
Land: USA 2007
Varighed: 84 min.