Kærlighed på film

Der er meget regnvejr i denne film, som indledes med tre kærlighedsscener. Historien fortælles bagfra, og det er ikke nogen munter historie. Man kunne også have kaldt kærlighedsscenerne for tragedier.

Det er en film om, hvordan livet med et har så mange parallelle forløb, at det ikke er til at finde ud af hvilket et man er i nu! Det er det, andre med et jævn ord kalder for spillet mellem løgn og virkelighed. Men hvad er løgn og hvad er virkelighed? Problemet opstår når man begynder at blande de forskellige liv.
Det er en moderne tragedie, hvor ægteskabet ødelægges af et forhold som er misforstået, mærkeligt og dæmonisk. Der er skygger fra fortid og nutid. Der er tilfældighed, der blander sig med forudsigelighed. Der er historien om en kernefamilie og en hverdag, og så er der en vild kærlighed som hverken forstås eller forklares, men bare banker derud ad med forelskelsens galskab som trækdyr.

Det er også en film om forbrydelse og ondskab. Der er ikke mange i denne film, der har tid til at høre en sætning til ende. Deres liv er fyldt op af dem selv og deres holdninger. Alle løber rundt med skygger og ikke sjældent falder de ind i hovederne på dem.

Det er interessante temaer; men det hele er for kunstigt og kantet. Hvis sådan en flimrende historiefortælling skal fungere skal der være mere under den enkelte person. Ind imellem synes jeg i øvrigt, at volden er for hidsig og plottet for gennemskueligt. Filmen fanger ikke med sin fortælling, men efterlader sin seer med mange indtryk af løgnagtighed og tristhed – og det regner trist ned over menneskeheden tidligt og sent! 

Det er rart, at der ikke er undertekster, når de svenske skuespillere taler. Det er glædeligt at blive mødt med en forventning om at man da godt kan forstå naboen.

Kærlighed på film
Danmark 2007
Instruktion: Ole Bornedal