31. oktober 2007
Hvid nat

Manuskript og skuespilkunst er helt i top i denne nye danske film. Historien griber, bevæger og omvælter fasttømrede forestillinger. Det er saligt at blive mindet om at ikke alle nætter er sorteEr der noget han ikke kan tage sig af, så er det sandheden. Ulrich jonglerer blot rundt med millionerne, og at der er mennesker bagved de forskellige handler er ikke en del af hans bevidsthed. Hans liv er succes, penge, ting. Han er kold, og dem han omgiver sig med, har ikke andet end floskler og rigdom at byde på. En sen aften efter et par tuskhandler går han med fyrene i byen og ender på et værtshus. Ølbumsen Allan sidder der også. De kommer op at skændes, og det ender med at Allan forløber sig. Det kommer til håndgemæng. Sprutorglet spytter efter Ulrich som skubber til ham, og han vælter, slår sig og dør. Han efterlader sig den unge kone, Karina, med to børn. Ingen fælder en tåre over supertaberen. Han slår gerne til kone og børn, så der er heller ingen særlig grund til overdrevne følelser. Men Ulrich har foranlediget at et menneske blev ombragt. Det kan han ikke komme sig over.
At se sin tilværelse i øjnene
Ulrich vil hjælpe den helt anderledes familie. Pludselig ser han hele sin egen tilværelse i øjnene. Hans egen kones uhyre overfladiskhed, vennernes ligegyldige bemærkninger, kollegaernes utrolige floskler lyder hult og kan slet ikke dæmpe hans selvanklage. Langsomt dukker der en anden historie op. Den vil jeg ikke afsløre for den hører til filmens fascination. Det er historien om et frygteligt tab, en selvanklage, en tilfældighed som ødelægger alt. Det er en fortælling om hvordan mennesker kan blive lukket inde i sig selv og blive besat af mørke.
Protest mod afstumpetheden
”Salige er de fattige i Ånden for himmeriget er deres” var der engang én der sagde, og i denne film er der en fattig i Ånden, nemlig Karina, som hele tiden gør opmærksom på at kærlighed gør en forskel. Hun har ikke selv været udsat for kærlighed i overdrevne mængder. Hendes mænd slår altid på hende! Men den smule hun har oplevet, sidder på hende, i hendes karakter, i hendes få ord, i hendes kejtethed. Hun ved bedre end andre at det her liv overstår vi kun hvis vi er sammen om det, ikke lader hinanden i stikken, lader de andre få plads. I hele sin uformåenhed er hun protesten mod de andres afstumpethed.
Det er fremragende skuespilkunst. Manuskriptet er helt i top. Det er filmmediet udnyttet helt ud i alle hjørner, og historien bliver ikke banal; men er lige så omtumlet som virkeligheden er, og derfor kan man ikke lade være med at bevæges over indholdet. Natten er mørk og fuld af uhygge og forbandelse. Men den mørke nat lader os erkende at der er en ”Hvid nat” hvis man tør lytte til en fattig i Ånden, en renhjertet, en retfærdighedshungrende. Hvis der er retfærdighed til, vinder den priser!
Hvid nat
Danmark 2007
Instruktør: Jannik Johansen
92 minutter
Peter Skov-JakobsenFlere anmeldelser