7. februar 2008
Den man elsker

En film om vold og kærlighed. Selvom den ikke er udtryk for stor filmkunst, giver den et tankevækkende billede fra et tabuiseret hjørne af virkelighedenLena ser man første gang som gennembanket. Hun kan knapt åbne øjnene. Hun har fået tærsk af sin kæreste Hannes – ikke første gang, men denne gang gjorde han det så eftertrykkeligt, at han blev sat fast.
Rundt på gulvet
I fængslet følger man Hannes’ terapi og er vidne til, at han erkender sin skyld og forandrer sig. Han sidder i hvert fald sammen med andre mænd og taler om, hvor godt det kunne være at være anderledes. I mellemtiden har Lena fået en ny mand, som elsker hende, tager sig af hende, hygger om hende. Men da Hannes bliver lukket ud af fængslet, drages hun igen imod ham. Først fordi hun må have et opgør med ham. Hun bliver nødt til at bekæmpe angsten for ham ved at se ham i øjnene. Men hun kan ikke slippe den kærlighed, hun havde til ham, og den erobrer hende igen. Det medfører en skrækkelig forvirring. Kærligheden gør alle rundt på gulvet. Hendes nye mand, Alt, bliver ulykkelig og er på alle måder ved at forgribe sig og går også over stregen. Lenas veninde kan slet ikke acceptere, at hun ser Hannes igen, som hun anser for at være psykopat. Lena selv er i fuldstændig vildrede og føler sig vist skubbet rundt af kærligheden.
Tankevækkende socialrealisme
Det er ikke en munter film. Det er en film, der forsøger at tage livtag med et tabu: vold mod ægtefæller. Det er en socialrealistisk film på den måde, at volden ikke kun synes at få mennesker til at afsky – den fascinerer også, og binder. Jeg er vældig provokeret af de samtaler mellem de voldelige mænd. De er nogle flæbende fjolser efter mine begreber, og de snakker sig ud af den fuldstændig grænseoverskridende vold. Ingen tager sig af hende, som er ofret. Hun bliver ikke tilbudt nogen terapi.
Filmisk: Godt skuespil, interessant oplæg til diskussion; men jeg synes ikke rigtigt, at det er en historie, der bliver siddende. Som filmisk kunstværk er jeg ikke sikker på, den vil blive husket; men den er tiden værd som tankevækkende billeder fra en verden, der findes.
Den man elsker
Instruktion: Åke Sandgren
Sverige 2007
91 minutter
Peter Skov-JakobsenFlere anmeldelser