Molière

Jean Baptiste Poquelin, bedre kendt som Molière, står lige foran sit gennembrud ved hoffet, og så går erindringen tretten år tilbage. Der er nogle år i det ellers velbeskrevne liv, som unddrager sig vores viden, og derfor fabulerer instruktøren om Molières liv.

Det prætentiøse liv
Jean Baptiste var røget i gældsfængsel, men en rigmand, Jourdain, redder ham mod, at han skal gøre ham en tjeneste. Jourdain har gjort gode forretninger og er så velhavende, at han kan låne adelen penge. Til gengæld håber han så på adelens gode ord ved hoffet, ligesom han gerne ser sine døtre gift op ad i samfundet. Han er prætentiøs og lærer sig fægtning, maling, skuespilkunst osv. Han farer fra det ene til det andet, men er ligeså overfladisk som den adel, han vil efterligne. Det eneste, han bliver, er ligeså latterlig som den magt, han håber at smigre og vinde for sig.
Han mærker end ikke, at Molière har ham til bedste og egentlig bedrager ham, fordi han blot iscenesætter hans dumhed. Jourdain er aldeles forelsket i en komtesse, og det eneste, han kan tænke på, er at svinge hatten, så hun ser ham. Hun er både smuk og begavet og kendt for at latterliggøre sine tilbedere; men her er én, der virkelig har forelsket sig.

Forbudt kærlighed
Imens Jourdain bliver trænet i mødet med komtessen, sker det utrolige dog. Madame Jourdain, Elmire bliver forelsket i Molière. Der vokser en kærlighed op, som er forbudt, men det er ikke til at hindre. For at det ikke skal være løgn, bliver husets ældste datter også forelsket; men ikke som Jourdain havde ønsket sig det, og han blander sig, hvad der kun leder til grinagtige optrin. Det er gode gammeldags forviklinger om forsmåede elskere og tumpede fædre, der vil gøre gode forretninger med ægteskaber. Og midt i alt dette må Jourdain så lære en væmmelig sandhed om sin egen forelskelse og den begavede komtesse.

Komedien som frihedens og sandhedens udtryk
Det er en sjov historie om komedien, der ikke kun er til lyst og om satiren, som er skarp og flænser i dumheden og opstyltetheden. Det er en film om den magt, der ikke kan lade være med at gøre andre dumme, og som gør sig selv klogere ved at lade sig tilplapre med sine egne godheder, fordomme og slette tænkning.
Men mest af alt er det en film om, at komedien, latteren, humoren kan få mennesker til at erkende. Hvor man ikke er passiv humorist, har sandheden en mulighed for at bryde igennem, og mennesker bliver klogere og ikke mindst friere.
Det er lidt af et udstyrsstykke, og det er en sand nydelse at se kostumer fra 1600-tallets Frankrig. Det er dejligt med sådan en rigtig historisk udstyrsfilm ind i mellem. Skuespillet er godt, men det ville have fremmet filmen, om historien havde været fortalt lidt kortere.

Molière
Instruktion: Laurent Tirard
Frankrig 2007

120 minutter