Solisten

Gademusikantens klassiske toner blander sig med motorvejens brummende biler og duernes vingeslag i en symfoni, som hylder den by og de omgivelser, den er en del af i filmen 'Solisten'

Den engelske instruktør Joe Wright sætter sin første Hollywoodfilm i scene i de hjemløses L.A. Det er måske netop et bevidst valg, at det ikke er den glamourøse side af Los Angeles, der portrætteres. Det er en samfundsgruppe, man sjældent støder på i Hollywoodfilm, der bliver central i denne ”baseret på virkelige hændelser”-spillefilm.

Venskab forvandler
Klummeskribenten Steve Lopez søger en historie, da han møder Nathaniel Ayers stående ved foden af en Beethovenstatue, hvor han spiller violin. Hurtigt røbes det gennem Nathaniels ordstrøm, at han er tidligere Juliard-elev. Steves interesse er tændt, og de to indleder et pudsigt venskab, som udfordrer rammerne for, hvad venskab indebærer. Det er ikke et nemt venskab og heller ikke stillestående. De to er udsat for en konstant personlig udvikling, og de provokeres til at forholde sig anderledes til nye og gamle situationer. Nathaniel konfronteres med fortiden ved den enkle gestus at blive genforenet med sin bedste ven fra barndommen: celloen. Han bliver via Steves venlighed tvunget til at genfinde sig selv i samarbejde med celloens toner og forsone sig med de mange minder, den frembringer. Ligeledes bliver Steves forliste ægteskab og ensomme tilværelse tvunget frem i lyset til overvejelse.

Viljen til livet
De to hovedpersoner er mennesker, der på den ene alle anden måde har sat livet, og det, der betyder noget for dem, på standby. Dette her er ikke en historie om en mental syg, hjemløs musikalsk talentfuld mand, der bliver reddet af den succesfulde karrieremand og hans humanitære idealer. Dette er historien om to mennesker, med tilsyneladende vidt forskellige situationer, som i bund og grund begge i en lang periode har været bange for at leve livet. Sammen findes evnen til at ville livet. Det er ikke nemt, og lyst til livet er ikke ensbetydende med succes i, hvad man foretager sig.

Stærke skuespilspræstationer
De to hovedroller spilles fornemt af Robert Downey Jr. og Jamie Fox. Den umiddelbart mindre farverige rolle som fraskilt journalist spilles med entusiasme og indlevelse af Robert Downey Jr. Steve Lopez er publikums led til Nathaniel og formidleren af historien. Robert Downey Jr. bidrager med det ekstra, der hæver Steve over denne rolle og gør ham interessant som karakter. Jamie Fox møder også udfordringen ikke at blive endnu en psykisk syg i Hollywoods lange historie. Han formidler en personlighed, der strækker sig langt ud over klicheernes verden.

Kontraster i fokus
Dette er også kendetegnende for filmen i det hele taget. Klicheer er der rigeligt at tage af i denne genre, men der bliver styret elegant udenom. Især er det de mange flotte billeder, der hylder L.A.s mindre polerede områder, og den fremragende inkorporering af lyd og musik, som gør ”Solisten” til noget særligt.

”Solisten” er en film bygget på kontraster. En engelsk instruktør til en Hollywoodfilm. Venskab mellem en succesrig journalist og en skizofren hjemløs. Glamourens og stjernernes by set fra baggadernes kriminalitet og fattigdom. Beethovens udødelige toner sammensmeltet med bytrafikkens midlertidige mylder. Uforenelige størrelser forenes, og gråzonen mellem kontrasterne anskueliggøres og hyldes.

The Soloist
Instruktør: Joe Wright
USA, 2009
117 minutter