Baader Meinhof Komplekset

Filmen om Baader Meinhof-gruppen giver et enestående indblik i et stykke tysk historie. Den skildrer gruppens udvikling fra dens grundlæggelse til retshandlinger og fængslinger. Eneste anke til en i øvrigt fantastisk film er, at den er lidt for lang

Det begyndte i slutningen af 60’erne under en demonstration mod Shahen af Persien i Berlin. Nogle af shahens importerede tilhængere vendte sig mod studenterne og slog løs på dem, og studenterne blev ikke forsvaret af politiet. Volden løb fra politiet, de tampede løs, det forfærdelige skete: en student blev skudt af en betjent – og så kørte det! 

Velgørende og naivt
Ungdomsoprøret var i gang. Rundt omkring i verden var det blodigt. Sovjetunionen lagde den tjekkoslovakiske reform ned med våben. I Vietnam bombede amerikanerne løs. På universiteterne var der opvokset en oprørsbevægelse, og den omsatte sig i protest, talekor og besættelser. Det var både velgørende og naivt – det var både retfærdigt, men også politisk helt hen i vejret at stå og råbe Ho Chi Min. Besindighed var der ikke meget af. Ordene tog hinanden.

Den røde tråd: tilfældigheder
Den store tyske film om Baader Meinhof-gruppen, Rote Armee Fraktion, er fremragende. Den er et stykke oplysning om 60’erne og 70’erne, som er hidtil uset. På to en halv time kommer man rundt om et stort kompleks af indviklede holdninger; men man bliver også vidne til, at historien indeholder ganske mange tilfældigheder. Det er ikke en film, der vil se en rød tråd alle steder i menneskers historie, og som vil se lige linjer. Det er virkeligheden, som den er, fyldt med tilfældigheder og personlige reaktioner, som pludselig bliver udslagsgivende.
Mennesker elsker at mene, at der er fornuft bag vore reaktioner og aktioner, og vi hader at konstatere, at det ofte er tilfældigheder, som vrider vores tilværelse i en ny retning.

En præstedatter, en intellektuel og en forbryder
Indledningsvis bliver man introduceret for de væsentlige personligheder i Baader Meinhof-gruppen. Gudrun Ennslin, præstedatteren, er nok den væsentligste politiske kraft til at begynde med. Hun kan forme tankerne og få ord på udtrykket, og så bærer hun på en profetisk ild og en politisk vrede, som er frygtindgydende. Hun er den stærkt intellektuelle; men hun viser sig også at være den, der mister den analytiske evne pga. sin stejle holdning. Som modsætning til hende møder vi Ulrike Meinhof. Hun er tænksom, analytisk, afvejet. Hun er sen til at blive grebet af den hellige ild. Hun er med på et intellektuelt niveau og synes slet ikke at kunne forlige sig med den vold, som Ennslin hele tiden glad og gerne tyer til.
Andreas Baader er modigt fremstillet. Man kunne godt have forsøgt at give ham et skær af intellektualitet. Det har de heldigvis ikke gjort. Han var næppe andet end en simpel kriminel, som bare iklædte sine psykopatiske handlinger et politisk skær. Man følger gruppen i filmen. Ser hele deres historie fra Berlin over træningslejr i Palæstina og rejser derefter rundt på flugt og følger den indflydelse, gruppens medlemmer får. Næste generation af terrorrister ser man også og konstaterer, at de ikke kendte ”fædrene og mødrene” i gruppen. Man følger retsforhandlinger, fængslinger.

En væsentlig men lang film
Det er oplysning om tysk historie. Filmen er helt i top. Skuespillerne gør det troværdigt. Det er virkelig utroligt, hvad der i løbet af filmen formidles om tiden, og hvad terroren kom til at betyde på forholdsvis kort tid. Men alligevel et lille hjertesuk. Selv om det var gode timer i biffen, så skal man altså have meget gode grunde til at gå ud over de to timer. Den er lige lang nok; men den vil under alle omstændigheder gå ned i historien som endnu en væsentlig tysk film.

Instruktion: Uli Edel
Tyskland 2008
150 minutter