Gran Torino

Clint Eastwood spiller hovedrollen i denne både alvorlige og morsomme film som han også har instrueret. På sin egen fremragende måde gør han op med al den politiske korrekthed

Hvordan kommer man til rette med et liv, som synes at være blevet så bittert, at der ikke er nogen udvej mod glæde og fremtid.
Den gamle sure mand står ved sin hustrus kiste. Han snerrer ad livet. Ikke engang ved begravelsen kan han lade være med at slynge rundt med sine bebrejdelser. Det er de anklager, som hele livet igennem har været mellem ham og hans børn og børnebørn. Når han siger noget, er der anklage i luften. Alle holder afstand.

Stille opgør med den politiske korrekthed
Ingen ved rigtigt noget om Walts liv. Engang havde han været i krig. Man aner meget hurtigt, at krig ødelægger menneskers liv – også selv om man er med på det sejrende hold. Men der er også andet, han ikke kan komme til rette med.
Ved gravøllet går han også og snerrer ad sin nærmeste familie. Nu er han alene i et kvarter som har skiftet karakter. Han er omgivet af mennesker, der stammer fra Vietnam, Laos og Burma. Hele hans liv har skiftet udtryk.
Han siger ikke noget, der ikke kunne være kommet ud af en skraldespand. I denne film gør Clint Eastwood op med den politiske korrekthed på sin egen fremragende måde. Han viser, at det amerikanske samfund er fyldt med racisme, men på alle mulige måder og imellem alle folk.

En slags hjertelighed
Walt overraskes af sine naboer. Bedstemoderen derinde er ligeså vred som han selv, men de andre har bare ventet på, at kunne få adgang til ham. Det sker helt uventet og ikke uden besværligheder. Men pludselig er det som om alle de rå ord og den bidske tale omsættes og bliver til en slags hjertelighed. Den præst, som hans kone har bedt om at se efter sin mand, bliver smidt på porten hele tiden; men præsten er stædig og kæmper sig igennem.

Alvorlig og morsom og med klinkende klar dogmatik
Det er både en morsom og alvorlig film. Selv synes jeg at opgøret med den politiske korrekthed er så velgørende. Det er en befrielse at høre alle de uartigheder på rad og række. Endelig kan mennesker få lov til at være mennesker, og endelig bliver der heller ikke taget forbehold for hvem der diskriminerer, og hvem der ikke gør.
Den møgsure gamle mand bliver vendt mod en familie på en troværdig måde. Han bliver optaget af dem. Der opstår venskab, men nemt er det ikke. Pludseligt sker det frygtelige. Opgøret med banderne kommer tæt på. Uden at betænke sig blander Walt sig. Han har fået sig en familie, nogen han vil give sit liv for, nogen han vil hævde her i verden.
Afslutningen skal jeg end ikke antyde; men ingen skal tage fejl! Dette er en alvorlig film, og jeg vil endog hævde at dogmatikken i filmen er klinkende klar! Men se selv efter. Den her historie har jeg i hvert fald hørt før!

Gran Torino
Instruktion Clint Eastwood
USA 2008
116 minutter