Kærestesorger

Begær, generationer der brydes, poetiske åbninger og intellektuel optagethed. Alt sammen med udgangspunkt i pladsen foran domkirken i Viborg. Malmros har endnu engang gjort en film om, hvor besværligt det er at blive menneske

Filmens scene er 60’rnes Viborg. Det foregår alt sammen foran domkirken – altså under evighedens synsvinkel. Det mærker man hele filmen igennem. Det er om de evige problemer: Kvinder der ser mænd, mænd der ser tilbage, begær, vågnende lyst, intellektuel optagethed, forældre der ikke forstår, generationer der brydes, skræk for eksamen, skolen der åbner og lukker sindet, poesien der letter på låget og ikke mindst – kærestesorger.

Al den gru og alligevel liv
Det er så besværligt at blive menneske. Det er ikke altid nemt at leve op til de krav, som uddannelsessystemet sætter; og det er slet ikke nemt at skulle finde sit menneskeværd midt i den familie, som er såvel god, som dårlig baggrund! Der er al den småborgerlighed, der ikke er til at holde ud. Det frygtelige forhold imellem forældrene, hvor kærligheden er slukket for mange år siden, og derfor bryder livet mellem dem ud i sindssyge i ny og næ! Det ender i gru; men der er liv både før og efter tragedien.

Sorrig og glæde
Der er så mange følelser, som hele tiden skal finde en retning i gymnasieårene – der er så megen kropslighed, der bare svæver i luften, og alle mennesker skal lære, at heldigvis er de andre ikke kun ånd. Der er sorrig og glæde, og de kommer løbende ned ad samme gade. Der er drillerier og småkæresterier, og man ved aldrig, om de gør ondt, eller om de henter en ny bevidsthed frem. Der er også de syrlige bemærkninger, som vil død og ulykke! Der er det fuldstændig henslængte liv uden sorg, men med masser af glas-klang og klukkende sprut i mængder – kun ungdom, kun glæde – og så alligevel skygger af tristhed.

For meget dansen rundt om
Det er såmænd en god film om ungdom og begyndende voksenliv. Men hele tiden synes jeg, at man som iagttager af historien bliver ledt lidt den ene vej rundt og derefter den anden. Nils Malmros går ikke lige på personerne. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man var gået lidt hårdere til personerne. Det havde de ikke behøvet at blive kantede af. Personerne står derimod lidt uskarpe, og det får filmen til at tabe intensitet – et par gange forekommer det, at man går for meget rundt om den samme historie og alt for forsigtigt i stedet for at gå lige til benet!

Filmen vil helt sikkert også vække nogen glæde, og hvor jeg nød den gennemførte 60’er-stil og de velmente historier, som bestemt gengiver en højdramatisk tid i et menneskes liv.

Kærestesorger
Instruktion: Nils Malmros
Danmark 2008
121 minutter