Revolutionary Road

I skæret fra denne småborgerlighed og kulde kan døden selv tage sig ud som en befrielse. Revolutionary Road er med sin udpenslende beskrivelse af det livsforladte forhold mellem Frank og April en omvendt hyldest til livet

The Wheelers, Frank og April, er det ægtepar, som alle ser op til. De er det unge, smukke, velfungerende par, og alle tror, at bagved deres døre er verden hel. Deres tilværelse med hinanden er præget af en uhyre længsel. Hun forsøger at gøre livet helt ved at spille teater; men det lykkes ikke. Hun bliver skuffet. Et eller andet må der ske i deres tilværelse. De finder et andet sted at bo. De rykker teltpælene op i håbet om, at når verden forvandles, så bliver alting også meget bedre! De finder det lille drømmehus på Revolutionary Road. Det er et paradoks, at vejen hedder sådan, for her sker alt andet end en revolution. Glasklokken lukker sig rundt om dem.

Hvem er sindssyg
Franks sindssyge bror kommer på besøg i ny og næ. Når han har været der, spørger man sig, hvem der mon er mest sindssyg? Han afslører hele deres forlorne måde. Frank er vred et par gange. Han raser mod hende. Han kører hele sin manddom op, og der er slet ikke plads til hende; men der er heller ikke plads til ham, for han kan slet ikke se sig selv pga. fordomme. Han er skruet helt ind i sig selv og ind i sit hykleri. Han er kun sit raseri og sin mandige dumhed. Frygtindgydende er han, og det går op for April, at hun slet ikke elsker ham mere.

Forstillelse og hykleri
De forsøger med at stille sig selv en tur til Paris i øjesyn. Først taler han meget om det. Det er en stor drøm, som han har haft i mange år. Men alligevel er det ham, der vægrer sig, men alligevel ender med at lade sig overtale. Der skimtes noget forløsning! Men på jobbet glimter der en forfremmelse, og pludselig leder han med lys og lygte efter en undskyldning. Den kommer belejliget med en graviditet. Men er han ærlig? Selvfølgelig ikke! Han står ikke ved sig selv, men lader, som om det er i omsorg for hende og barnet, at de må blive hjemme. Hykleriet slipper igen ud. Der er ingen ærlighed mellem dem. Der er affærer til højre og venstre, og en ukuelig ensomhed lægger dem i jern. Nu udspænder der sig skinbarligt had mellem dem. Han viser hele tiden med usvigelig sikkerhed uforståenhed. Hun lukker sig inde i venlighed, og der omkommer hun nærmest.

Småborgerlighedens glasklokke
Det er en film om, hvordan småborgerligheden kan lægge først en glasklokke henover et forhold, og pludselig så spreder der sig også en isnende kulde, som er så frygtelig, at selv døden er en befrielse. Det er en bagvendt hyldest til livet – altså: gå aldrig i småborgerlighedens fælde. Hver eneste gang talen falder på de andres vinduessprosser, deres huse, deres måder, så skru ned for lyden og nyd synet, men tillæg ikke lyden nogen betydning. Det er et forrygende skuespil, der udspiller sig mellem ægteparret spillet af Kate Winslet og Leonardo DiCaprio. Amerikansk film kan altså noget. Sikke et drama, der udtrykkes i ansigter, billeder og farver.

The Revolutionary Road
Instruktion: Sam Mendes
USA, Storbritannien 2008
119 minutter