Man on Wire

Eventyrlyst og frihedstrang er noget af det, der i 1974 fik en ung franskmand ved navn Philippe Petit til at gå på line mellem de hedengangne Twin Towers. Dette vovestykke er der nu lavet en dokumentarfilm om

Hvad ville Columbus have gjort, hvis han levede i dag? Eller Vasco de Gama? James Cook? Dr. Livingstone? Hvor skal man som eventyrer finde eventyr? Hvad skal man som opdagelsesrejsende gå på opdagelse i? Der er desværre ikke mere jord på vores klode at afdække og sætte på landkortet. Amerika er opdaget, Nilens udspring er fundet, og det er lykkedes for en ekspedition at nå Sydpolen. Selvfølgelig kan nutidens Columbuser vende blikket mod rummet eller mod det dybeste hav, men de kan også vælge at spænde et kabel ud mellem to højhuse eller noget andet rigtig højt og så kaste sig ud i en linedans på det. Det har den franske gøgler og linedanser Philippe Petit for eksempel valgt at gøre. I 1974 gik han på line mellem World Trade Centers tårne. Det er, hvad den nye dokumentarfilm ”Man on Wire” handler om.

Eventyret
Philippe Petit lider af et slags Elvira Madigan-syndrom. Han har altid haft en stærk trang til at klatre op ad høje ting og til at gå på line, og forud for hans linedans mellem Twin Towers lå mange års drømmerier og planlægning. Hvis læseren skulle være i tvivl, er det ikke noget, man bare lige gør ved en pludselig indskydelse: går på line mellem to tårne, der næsten er en halv kilometer høje og omgærdet af utallige sikkerhedsforanstaltninger. Det kræver, at man tænker sig om (men ikke så meget, at man kommer i tanke om, hvor sindssygt og umuligt projektet egentlig er). Man skal f.eks. vide, hvordan man ubemærket får hevet et meget langt og meget tungt kabel op på toppen af et af tårnene, og hvordan man får ført det over til det andet. Og så skal man også finde nogle andre mennesker, som på en eller anden måde kan overbevises om, at man har fået en rigtig god idé, og som gerne vil hjælpe en med at realisere den.

Frihed
”Man on Wire” er bygget op omkring en række interviews med Philippe Petit og hans korps af hjælpere. De er alle dygtige fortællere, men ingen står alligevel mål med Petit. Måske er det den så omtalte x-factor, han har. I hvert fald brænder han fuldstændig igennem. Det er ikke så svært at forstå, hvorfor det lykkedes ham at shanghaje nogen til sit projekt, eller hvorfor han i det hele taget kunne finde på det. Når man hører ham fortælle om det, giver det på en måde mening, at han satte livet på spil for at gå på line mellem Twin Towers. Der oplevede han den ultimative frihed. Han var i sin krop, væk i sine handlinger, uden selvbevidsthed. Hvis Petit havde mistet koncentrationen bare et øjeblik, ville filmen måske have handlet om en gal franskmand, der døde i forsøget på at gå på line mellem to højhuse. ”Man on Pavement”. I stedet handler filmen om at leve og om frihed og eventyr. På den måde er ”Man on Wire” den modsatte fortælling af den, vi normalt hører om Twin Towers – fortællingen om den store tragedie 9/11 2001. Jeg skal hermed varmt anbefale ”Man on Wire”. Men måske skal de folk, der lider af svær højdeskræk, alligevel overveje at holde sig fra den.