Klassen

En relevant film, der undgår klicheer, men på næsten dokumentaristisk vis skildrer livet i klasseværelset og diskussionerne mellem elever med vidt forskellige baggrunde

Francois Marin er manden, hvis dagligdag vi følger, som fransklærer på en multikulturel folkeskole uden for Paris. 8. klassen, som Francois har opgaven at være klasselærer for en særlig blanding. Mange sociale og kulturelle baggrunde mødes hver dag til den samme undervisning. Med den brogede flok følger mange diskussioner om alt og alle, nogle mere produktive end andre.

Som en dokumentar
Publikum bliver en flue på væggen og observerer Monsieur Marins hæderlige forsøg på at aktivere de unge ved at få dem til at deltage i timerne. Hans mission som lærer er at skærpe, eller som tilfældet er hos de fleste i klassen, vække deres lyst til viden. Man bliver som tilskuer transporteret tilbage til ens egen tid i folkeskolen. Hvis man har været så heldig, mindes man den lærer, der gerne ville diskutere med eleverne. Den lærer, som fik en til at tænke over de mange emner, der er at tage stilling til her i livet, og gav plads til en 14-årigs syn på ”de store spørgsmål”. Det er imponerende, hvor realistisk og naturligt diskussionerne blandt elever og lærer bliver spillet. Filmen føles mere som en flue på væggen-dokumentar frem for en spillefilm. Eleverne opfører sig, som var de til time og ikke omringet af kameraer. Der er uro i hjørnerne, og læreren må kæmpe for at få sine replikker ud, så de kan høres over mylderet.

Frustrationer, der kan mærkes
Diskussionerne, der bliver ført, er interessante i deres enkelhed og banalitet. Det er også forfriskende, at der sjældent gives et entydigt svar på de spørgsmål, eleverne og læreren skiftes til at stille. Ofte løber diskussionerne af sporet og fører til endnu flere ubesvarede spørgsmål. Det er en fin og ny måde at lave en film på uden nogle egentlige løsninger, men det skaber samtidig en frustration blandt publikum. Frustrationen skabt af de manglende konklusioner og følelsen af, at diskussionerne er formålsløse, er samme frustration, som Monsieur Marin oplever hver dag år ud og ind.

Multikulturelle udfordringer
Selvom ”Klassen” foregår i Frankrig, kunne scenen lige så vel være sat i en københavnsk folkeskole. Det er et meget relevant emne, der bliver sat fokus på. Multikulturelle klasser og de kommunikationsvanskeligheder, det kan medføre, bliver skildret flot i filmen. Især kontakten mellem forældrene, lærerne og eleverne afspejler fint de forskellige baggrunde, eleverne kommer fra, og de mange forskellige referencerammer, de hver især besidder.
Den meget dokumentariske fremstilling er en god måde at beskæftige sig med emnet på en saglig, men interessant måde. Det, ”Klassen” savner i historiefortællingen, gør den godt for med den naturlighed, klasseværelsemiljøet bliver fremstillet.

”Klassen” er en relevant film, som på utrolig vis undgår klicheerne, der omringer emnet politisk og socialt.

Klassen
Instruktør: Laurent Cantet
Frankrig, 2008
Spilletid: 128 min.