27. november 2008
Vicky Christina Barcelona

Woody Allens nyeste film Vicky Christina Barcelona er både en tankevækkende og morsom skildring af kærligheden og vores idéer om denVicky Christina Barcelona handler om de unge veninder Vicky og Christina, som er taget den lange vej fra New York til det varme og pittoreske Barcelona. Vicky (Rebecca Hall) står over for at skulle giftes med Doug – en kedelig ung mand med et kedeligt navn og med alt for meget styr på karrieren, boligen og sit tennisspil. Ikke ét hår sidder i uorden på den mand, og det er netop grunden til, at Vicky har udvalgt ham som sin udkårne. Hun ønsker den forudsigelige og borgerlige pakke med et parcelhus i forstæderne, et par biler, børn osv. Den forvirrede og rastløse Christina (Scarlett Johansson) har til gengæld ingen idé om, hvad hun ønsker sig af livet og kærligheden. Hun ved kun, hun ikke vil have, hvad Christina vil have.
Barcelona
Umiddelbart efter ankomsten til Barcelona møder veninderne bohemekunstneren Juan Antonio (Javier Bardem). Det betyder, at de hver især begynder at tage deres valg i livet – eller som i Christinas tilfælde mangel på valg i livet – op til revision. Han formår at indlede et forhold til begge kvinder, som er dybt fascinerede af hans sanselige og umiddelbare (dvs. ”sydeuropæiske”) tilgang til sit liv. Men mange forviklinger og dramatiske begivenheder senere ender kvinderne alligevel, hvor de startede. Vicky tager tilbage til det liv, hun har planlagt sammen med den kedelige Doug, og den søgende Christina tager tilbage til sin tilværelse uden mål og mening. Selvom kvinderne for en stund har ladet sig forføre af tanken om anderledes og eksotisk liv med Juan – aka Don Juan – ender de med at give sig hen til deres oprindelige og velkendte tilværelse.
Kærlighed
Vicky Christina Barcelona er en film om kærligheden og de idéer, vi har om, hvordan den skal udmønte sig i vores liv. Filmen er både tankevækkende og morsom, og undertegnede synes absolut, man bør gå i biografen for at se den.
Titel: Vicky Christina Barcelona
Instruktion: Woody Allen
Udgivelsesår: 2008
Spilletid: 96 minutter
Kirsten Juul NielsenFlere anmeldelser