Kandidaten

En film om at jagte retfærdigheden, om anklage, skyld og straf. Selvom der er mange løse ender i historien er den alligevel værd at se

Hans far blev slået ihjel for et år siden. Det lignede et ganske almindeligt færdselsuheld; men det var et set-up. Hele hans år er gået med at undersøge sagen og hans nærmeste er fortvivlede over hans måde at være til på. Han lider af søvnløshed. Hans kæreste har han ikke talt med i al den tid.

Han er en af landets dygtigste og mest talentfulde forsvarsadvokater. Verden ligger foran ham og venter på at gøre brug af hans dygtighed. Filmen begynder med, at han vinder en mordsag – altså det lykkes ham at få sin klient frifundet. Det lykkes ved et lille juridisk trick. Man skal huske aldrig at sige mere, end det er nødvendigt, og med den påmindelse kan man godt slumpe sig til en frifindelse; men han kommer i den forbindelse til at opleve en frifunden, som alligevel føler en skyld, der aldrig er kommet på bordet.

Resten af filmen handler egentlig om, hvad mennesker gør, for at retfærdigheden må ske. Det handler om at være skyldig, og om hvordan man håndterer anklagen, skylden, straffen. Det er en film, der ikke så sjældent lader én sidde tilbage med nogle temmelig kyniske opfattelser af retssystemet og hele den juridiske tænkning.

Der er mange tidspunkter, hvor man ikke aner, hvem der er imod hvem – og det gør filmen uforudsigelig på en god måde. Der er masser af spænding og drama, og skuespillet er nu ikke så tosset. Alligevel synes jeg, at filmen er for lang. Der er for mange løse ender. Havde man ikke være bundet til biografstolen, men til sofaen, så havde man nok syntes, at der sagtens kunne indlægges køkkenture.

Filmen er seværdig trods de ovennævnte bemærkninger fordi den i den grad rusker op i retfærdighedssansen og den politiske eftertanke.

Kandidaten
Instruktion: Karsten Barfoed
Danmark 2008
90 minutter