14. august 2008
Dig og mig

Tre dødssyge kvinder er indlagt på kræftafdelingen. Det er der kommet en fascinerende film ud afVi møder de tre unge kvinder på hospitalet. Det er kræftafdelingen. De er dødssyge.
Venskaber til døden
Foran udfoldes tre små vignetter, om hvordan livet og døden kan forme sig. Det er tre vidt forskellige personligheder. De finder hinanden. Tragedien binder dem sammen, og det bliver et af de venskaber, der holder helt ind i døden.
Familiens død
Der er hende fra den sammentømrede familie med de to søskende, forældrene, den kirkelige baggrund. Hun bliver passet så godt på af sin familie, og alligevel er hun så bange. Hun er plaget af alt det, hun ikke nåede; men ikke alt blev forsømt, og noget blev nået i sidste øjeblik.
Tosomhedens død
Der er hende, som er alene med sin far. Hun har ikke kun sit eget liv. Hun er også hele hans liv. Hendes svømmekarriere var også hans stolthed og fremtid. Det er, som om hun næsten ikke kan være syg, for hun skal holde sin far oppe. Han sygner hen, og hun tør knapt nok være udmattet. Men det viser sig, at hendes fars kærlighed overrasker hende.
Den ensomme død
Så er der hende, som tror, at hun er glemt af hele verden. Hun er voldsom med ord og handlinger. Hun virker måske lidt kynisk; men hun tror ikke på, at hun betyder noget. Hun har griset sig væk, men hun troede virkelig ikke, at hun betød noget. Dybt fortvivlet ser hun ind i døden og livet og bliver hele tiden overrasket over at blive mødt med forståelse og venskab.
En moderne tragedie
Det er en fascinerende film. Det er en moderne tragedie. Om at livet somme tider arter sig sådan, at der ikke er andet at gøre end at vende ryggen til og græde. Det går ikke op. ”Dig og mig” er en fin lille skitse til tre portrætter. Filmen er imidlertid så lang, at man godt kunne have tænkt sig at vide mere. Ved interessante flash backs bliver man oplyst om de unge kvinders liv, og derfor forstår man bedre, hvad de nu tænker. Men filmen kommer altså til at gøre en sulten efter mere historie, og den får man ikke. Til gengæld kunne filmen være en væsentlig optakt til en drøftelse om et alvorligt emne. Kliché er der ikke noget af. Hvis man skæmmer sig ved at blive våd i øjenkrogene, så er det ikke noget.
Men hvorfor skulle man være flov over at kunne berøres af liv og død?!
Dig og mig
Danmark 2008
Instruktion: Christian E. Christiansen
89 min.
Peter Skov-JakobsenFlere anmeldelser