Gå med fred, Jamil

Filmen giver et godt indblik i et meget kompliceret indvandrermiljø og i en kultur under forandring. Den er dramatisk, interessant, vedkommende og oplysende og forhåbentlig et startskud til flere af den slags film

Endelig en film fra indvandrermiljøet. Det handler om Jamil, som er kommet til Danmark sammen med sin far, efter at moderen blev myrdet i en hævnaktion i Libanon. Jamils far havde dengang valgt ikke at tage hævn. Han ville bryde den onde cirkel; men til gengæld har vreden forplantet sig i rigelige mængder til sønnen. Der er mange ting i spil. Dette er en film om hævndrab, men også om et hadefuldt opgør mellem shia- og sunni-muslimer.

Et kompliceret indvandremiljø
Jamil har ikke alene en underskøn hustru, som tjener penge ved at danse i natklubber, men også en dreng. Ægteskabet er på ”hold”, for Jamil er optændt af at hævne sin mor. Hele hans tid går med at brænde op indeni. Han færdes med sine gangsterkammerater og opsøger slagsmål hele tiden.

Voldsomt er det. Jamils far gør, hvad han kan for at få drengen til at forstå, at det er den helt forkerte vej, han er slået ind på. Men alle hans venner synes bare, at han er en ”fucking svans”, når han ikke udtrykker boldhævnen og giver sig i kast med at udføre den.

Man får i løbet af filmen mange indblik i et meget kompliceret indvandrermiljø. Nogle er rå, brutale og fordummede og skænker ikke retfærdighed og ret nogen tanke. De er ikke andet end omvandrende instinkter, og de ord, der kommer ud af munden på dem, lyder, som om de har ligget på en losseplads i for mange år. Andre udtrykker virkelig ønsket om at få et andet liv.

Hævn, religion og formørkelse
Filmen er interessant, fordi den lægger op til, at selvfølgelig er der også tale om et religiøst problem (nemlig mellem shia og sunni), som skal ordnes og forsones ved en religiøs indsats.

Til slut får filmen et frygteligt drej, og vreden bliver sat i perspektiv. Når vreden med ét er sådan en besættelse, som den bliver i dette tilfælde, så formørkes mennesker, og det ender med, at ingen ved, hvem der skyder hvem! Frygteligt. Det er tætte billeder. Man er på klos hold af skuespillerne. Grelle farver. Masser af arabisk tale og indimellem dansk. Det giver et godt indblik i en kultur under stor forandring og forvirring. En film som forhåbentlig er startskud til flere af denne slags film, for den er interessant, vedkommende og oplysende.

Gå med fred Jamil
Instruktion: Omar Shargawi
Manuskript: Mogen Rukov og Omar Shargawi
Danmark 2008
90 min