Irina Palm

Sjovt, rørende, socialkritisk. Irina Palm – Nattens røde lygter handler om Maggie, der for at kunne give sit døende barnebarn den rette behandling forvandler sig til værtinde på en sexklub og tager navnet Irina Palm

Altså hvis man har tendens til at rødme, så se væk fra denne anmeldelse. Hvis man er et snerpet løg, så spring væk. Det er en værre film, og man vil kun i ringe omfang kunne bruge den fra prædikestolen. Det er nu ikke bare en fræk historie, men også sjov, rørende og ganske kras i sin kritik.

Maggies barnebarn ligger og dør, fordi han ikke kan få den rette behandling i Storbritannien. Han må til Australien, men hvem skal betale? Maggies søn og svigerdatter har ingen penge. Maggie er heller ikke god for noget. Hun kæmper og forsøger at finde et arbejde; men det er først, da hun tilbyder sig som ”værtinde” på en sex-klub, at det lykkes. Hun er forfærdet over sig selv; men det handler om barnebarnets overlevelse. Bagved en væg med et hul i passende højde lærer hun hurtigt kunsten at ”lægge hånd” på de anonyme herrer, som lægger legemsdel til under suk og støn. Hun kan åbenbart sit håndværk, for køen bliver hurtigt lang. Især da hun tillægger sig et kunstnernavn ”Irina Palm”. ”Palm” betyder i øvrigt håndflade på engelsk, og rygtet går, at hun har den dejligste højrehånd i hele London.

Der sidder hun med forklæde, madpakke, kaffe og et lille maleri alt imens d’herrer dunker mod væggen fra den anden side. Hun bliver rig på noget, som hun ikke kan tale om. Hendes integritet lider ikke skade. Hun gennemskuer den rå del af arbejdet og hele miljøet. Hun bliver selvfølgelig også et let offer for småborgerligheden. Hendes søn bliver rasende, da han opdager, hvad hun gør. Hvad han egentlig bilder sig ind, må man nok spørge om, for hun gør kun det utrolige for at hjælpe ham, der ikke kan hjælpe sig selv.

Det er en socialkritisk film, men den er også hylemorsom, for småborgerskabet får nogle velplacerede lussinger. Det er også en historie om, at der opstår kærlighed, hvor man skulle synes at det var umuligt.

Marianne Faithfull, rockidolet, spiller den småkedsommelige Maggie helt fortræffeligt med en mimik, som er uforglemmelig. Underholdning med mening.

Irina Palm – Nattens røde lygter
Instruktion: Sam Garbarski
Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien 2007
103 minutter