Margot at the wedding

Hun kommer aldrig ud over sig selv, men fylder i stedet luften med sårende bemærkninger og skyldfølelse. Man kan ikke lade være med at fnyse af harme over hendes usselhed, denne stakkel af en kvinde, fremragende spillet af Nicole Kidman

Margot kommer rejsende til sin søsters bryllup. De har ikke talt sammen i årevis. Men søsteren er glad for, at hun dukker op og skaber sammenhæng i hendes liv. Det er en pudsig mand, søsteren har fundet sig. I det hele taget er det en pudsig sammenhæng. Hormonerne banker lidt hårdt rundt i de forskellige kroppe. I løbet af et par timer er der mange forhold, der glider henover scenen, og megen uforløst seksualitet, der får luft.

Dukker i Margots spil
Nicole Kidman spiller rollen som Margot fremragende. Det er hele tiden korte indtryk, man får. Scenerne er abrupte og absurde til tider. Men come on – sådan er livet. Dette er små psykologiske tableauer, som vokser op foran én, og man undres, og undervejs skal jeg da lige love for, at man fyldes med aggression og antipati mod Margot. Ethvert menneske har selvfølgelig sig selv som udgangspunkt, men der er nogle, som slet ikke kan flytte ud af sig selv. Margot er én af dem. Hun rykker rundt med de andre, som om de var dukker i et dukkespil. Hun er ikke udstyret med nogen form for empati. Hun kan simpelthen ikke leve sig ind i et andet menneskes liv. Hun er superkritisk hele tiden. Hele verden er udsat for hendes vrede. Der er aldrig noget, der er godt nok. Der er aldrig nogen, der er hende tilpas. Der er kun bebrejdelser og insinuationer i luften hele tiden.

Skyld
Hun kan kunsten at knytte de andre til sig med skyldfølelse. Enhver, der kommer i nærheden, får pisken. Især dem der er hende nærtstående. Hun afskyr deres godhed mod hende, for det får hende simpelthen til at mærke, hvor modbydeligt et menneske hun er. At hun er modbydelig, ses hele tiden i hendes behandling af sønnen. Hun elsker at sige sandheder til ham; især dem der sårer. At hun kan se, at han lider, får hende ikke til at stoppe. Hun viser kun menneskelighed, når han enten ignorerer hende, eller da han er ved at gå til bunds i en swimmingpool. Hvis man lider, så kan man for splitsekunder hente hendes opmærksomhed; men det varer ikke længe.

Et usselt menneske, en stakkel
Det er et portræt af et usselt menneske, en forkrympet nar. Mest af alt er det en beskrivelse af et menneske, der er lukket inde i ensomhedens frygteligste mørke, og som begår forbrydelser mod sine nærmeste hele tiden. Man sidder og bliver fyldt med aggressioner og ønsker virkelig at lade Margot smage knytnæven; men hun er virkelig en stakkel, som kører i rundkreds om sig selv.

Historien er særegen for amerikansk film. Det er ikke en munter historie; men den er interessant, og der er meget godt skuespil. Den kunne godt være lidt kortere. Underholdning er det ikke. Man er ikke opmuntret, når man går derfra. Men det skal man heller ikke være hver gang. Men det skal heller ikke være opmuntrende at følge stakler til dørs.

Margot at the wedding
Instruktion: Noah Baumbach
USA 2007
92 min