19. marts 2008
Lust, Caution

Krig og ulykke er omdrejningspunktet i sidste film fra Ang Lee, som overrasker tilskuerne med sine komplekse skildringer og uforudsigelige handlingsforløbVi tages med tilbage til 30’ernes Hong Kong og Shanghai. Der er krig mellem Japan og Kina, og der er kollaboratører, som gør sig brede og rige på det kinesiske fastland. Vi følger en ung skuespillertrup som er talentfuld; men som også af patriotiske grunde bliver nødt til at kaste sig ud i sentimentale skuespil til fremme af fædrelandsfølelsen.
De pæne damers selskab
De gør, hvad de kan i truppen for at blive nyttige for den kinesiske modstand mod overmagten. En af de unge skuespillerinder vækker en kollaborerende ministers ”interesse”. Hun er en del af de pæne damers selskab – altså de damer der sidder og spiller mahjong hele tiden, og som ikke mærker meget til krigen. For dem er der stadig ikke anden hverdag end at fordrive tiden og være behersket af den skønhed, som er deres vej i verden. Det er utroligt at lytte til deres konversation midt i krigens helvede – utroligt at se deres skønhed som billederne dvæler ved.
Følelsen for fjenden
Men filmen handler først og fremmest om, at det nok kan være, at man skal kæmpe en kamp, men følelserne for fjenden kan nå frem til én og gøre kampen nærmest umulig. Forholdet mellem ministeren og den unge skuespillerinde fremstilles kompliceret og uforudsigeligt. Man kan godt indstille sig på overraskelser i løbet af denne fremstilling.
En lang film
Det er en meget lang film; men kun lidt for lang. For det første tages man med langt væk til en meget fremmed verden, og den bliver fremstillet interessant. Der er hele tiden mange billeder at se på, og jeg synes, at der er dybde i dem. Man kan ikke andet end betages af den skønhed, som instruktøren, Ang Lee, hele tiden fremstiller kvinderne med. Det er en forfinet skønhed, som påpasseligheden i kameraføring og billekvalitet hele tiden fremhæver. Man betages ganske enkelt af elegancen. Der er en pudsig kort fremstilling af japansk æstetisk opfattelse, og jeg gad vidst, om det er en kinesisk polemik mod en underkastende japansk kvindelighed sammenlignet med et mere robust kinesisk kvindeideal og en tilsvarende skønhedsopfattelse.
Verden er stor
Det er altså rigtig rart til tider at komme ind og se en film, hvor der har været en halv jordklode med som statister, og som tager én med ind i en verden langt væk fra København. Her bliver der fortalt historie, og der småttes ikke med noget! Feel good er der dog ikke noget af; men det er også krig og anden ulykke, det drejer sig om.
Lust, caution
Instruktion: Ang Lee
USA, Hongkong, Kina, Taiwan 2007
160 minutter
Peter Skov-JakobsenFlere anmeldelser