Soning

Joe Wrights film Atonement skulle have været anmeldt for længst. Det bliver et af årtiets vigtigste film.

Vi er på et engelsk herresæde midt i 30’erne. Det er et samfund, som er klassedelt; men nogle linier krydses, grænser sprænges, og der leges med ilden. Den adelige Cecilia forelsker sig i Robbie, som er søn af en køkkenpige. Han studerer ganske vist i Cambridge; men er af en anden verden, selvom de er opdraget sammen.

Begæret kan ikke skjules
En dag kan deres betagelse af hinanden dog ikke holdes tilbage. Det eksploderer inde i dem, og de bliver befriet, men ikke længe. Cecilias lillesøster på tretten bliver vidne til en seksualitet og en kærlighed, som hun ikke forstår; men hendes egen betagelse af Robbie generes, og jalousien gør hende arrig. Hun begår sit livs fatale fejl. Hun hævder, da hendes kusine senere på aftenen voldtages, at det skulle være Robbie. Han bliver fængslet og kommer ikke ud af fængslet, inden krigen ”befrier” ham (imod at han bliver soldat).

Det frygtelige som skal gøres godt
Filmens store tema er den frygtelige forbrydelse, som søsteren Brioni begår. Den betyder, at al intimitet mellem hende og søsteren afbrydes med det samme. Der er en kløft mellem dem, som bliver Brionys skæbne. I løbet af filmen rykker man rundt i tiden og i de forskellige bevidstheder. Man skal være årvågen hele tiden, for det er en fortættet drama om en frygtelig gerning, som kommer til at vansire mange liv, og som bliver et åbent sår.

Længsel og samvittighed
Det er en fremragende film om at komme til at gøre noget, som aldrig kan gøres godt igen. Men menneskets længsel og samvittighed gør, at der er et behov for soning og forsoning. Det er en film om at komme sig over en forbrydelse. Det handler også om, at der findes en drøm om, at alting kan gøres godt igen, og at forbrydelsen ikke behøver at gøre det af med retten og livet.

I filmen gøres seeren også til vidne til de mange mennesketyper. Nogle er ligeglade og kan fint leve med en forbrydelse. Den kan ikke andet end få dem til at slå blikket ned. Mens andre må leve med knust hjerte og længslen efter, at solen igen vil vise sig for dem, og de har ikke større længsel, end at uretten bliver gjort god igen.

Filmisk mesterværk
Det er en film, hvor man utallige gange sidder og håber, at billedet blot vil fryse fast lige netop dér – så smuk er fremstillingen! Det er en film med replikker som står stille i tanken og spreder eftertanke. Musikken er uforlignelig. Et mesterværk som skal ses mange gange.

Her er en film, som burde vises hvert år på Langfredag, for her berøres evige temaer, men med sådan en horisont i replik og billede, at man vist aldrig ser sig færdig.

Atonement
Instruktion: Joe Wright
England 2007
130 minutter