Kunsten at græde i kor

Humoren gør at det er muligt at beskæftige sig med filmens alvorlige tema. En mulig dansk filmklassiker om hvordan et liv kan ødelægges.

Allan er ikke mere end 11 år og har allerede en klar fornemmelse af at hvis far er glad glemmer han at tage sig af dage. Det er Erling Jepsen frygtelige roman af samme navn der er blevet filmatiseret. Aldrig har jeg set incest-temaet behandlet på en lignende nærværende måde. Man ligefrem fornemmer ofrets skam og forbryderens selvkredsene ligegyldighed.

Her er en far der ikke kan andet end at lægge en klam hånd på sin hustru og børn. Han kredser rundt om sig selv hele tiden. Da han ikke kan noget, er der ikke andet for end at han må pirre deres medlidenhed. Hans sentimentale flæb er hans eneste mulighed for at gøre sig gældende.
Ved begravelser holder han altid tale på gravens rand og oppisker hver gang stemningen med sine ”kønne ord” der ikke er andet end kvalm snak. Hans børn vil gøre ham glad. Når far er rigtig ked, så beder Allan sin søster Sanne om at ”gøre far glad” – og så lægger hun sig ned i stuen til ham ligesom hendes storebror gjorde og ødelagde sit liv, og som hendes lillebror også gør en dag og ødelægger sit liv.

Det kan nok være at mælkemanden også har en historie, og at han i årevis har gemt sin egen families galskab i tavshed; men heldigvis er man aldrig i tvivl om at han er skyldig. Filmen er ikke noget ævl om at vi alle er skyldige; men virkelig en film om at der findes forbrydelser som man bliver skyldig af og må gøre afbigt for.
Familien bliver reddet fra hans tyranni i en kort tid hvor han er indlagt – og de blomstrer alle op; men ”døden” lægger sig om dem igen da han kommer hjem. De var nemlig aldrig så heldige at han gjorde alvor af sine trusler.

Historien er formidabelt fortalt med humor. Men det er smålighed, småborgerlig, bigotteri og en rædsom sentimentalitet som også fremstilles ligeså beklemmende som den er. Skuespilkunsten er helt i top. Billederne er meget præcise og alle tankevækkende. Der er gjort meget for at få præcision i udtrykket og den historiske bearbejdelse er nøjagtig. Filmen er medrivende. Humoren gør at det ubærlige bliver til at beskæftige sig med, og pludselig kan man se hvordan incest kan ødelægge liv på grusomste måde, men snigende og ledt!

Filmen er indspillet på sønderjysk, men tekstet hvis man skulle være dialekthæmmet.
Man bliver klogere af denne film. Der gives en ærlig indsigt i hvordan et liv kan hæmmes og hvordan beklemmelsen og skammen kan ødelægge. Jeg tror det bliver en dansk filmklassiker.

Kunsten at græde i kor
Danmark 2007
107 minutter
Instruktion: Peter Schønau Fog