Pans labyrint

Pans labyrint er en film om hvordan poesien kan redde et menneske i en umenneskelig verden.

Det er et filmisk eventyr, instruktøren del Toro hermed præsenterer for verden. Året er 1944 og den spanske borgerkrig er just overstået. I bjergene er der dog endnu modstandsgrupper som gør livet surt for Francos falangister. Pigen Maria kommer til en militær lejr i bjergene sammen med moderen der er blevet gift med lejrkommandanten. Hun er enke efter en skrædder, antagelig republikaner og har ”skiftet” lejr pga. ensomheden. ”Kald ham far – det er blot et ord”, siger moderen til Maria inden de kommer frem; men pigen får aldrig det ord over læben. Han er en modbydelig afstumpet karl. Det viser sig hurtigt at hans formål med moderen heller ikke var andet end et avlshensyn.

Maria i eventyrland
Maria begiver sig ind i bøgernes verden. Hun begynder og fantaserer. Foranlediget af en stenlabyrint får fantasierne frit løb. Hun møder alfer og en faun. Hun er vist en prinsesse fra et rige langt nede i jorden hvor der hverken er smerte eller løgn, men kun sandhed og kærlighed. Men prinsessen kom i sine unge dage til at gå op i lyset, og dér blev hun blændet af solen og glemte lykkens rige langt inde i jorden. Nu melder muligheden sig igen for at komme tilbage til sin kongelige herkomst. Hun skal blot bestå tre prøver.

Mellem umenneskelighed og fantasi
Filmen skifter mellem fantasi og virkelighed og fortæller historien om kaptajnen, moderen og lejrlivet. Man får indblik i Spaniens nyeste historie og oplever også et spansk selvopgør. Kaptajnen og alt hans væsen fremstilles virkeligt så usympatisk som man kun kan forestille sig at fascismen må have været. Der fremtures i umenneskelighed. Dumheden står på intet tidspunkt stille, men bevæger sig hele tiden mod mennesker og forpester deres hverdag.

Ved et indledende middagsselskab afsløres det gode borgerskab. Der falder ikke et fornuftigt ord. Det er kun had og forbandelse og småborgerlige snak der lammer enhver tanke. Selvfølgelig sidder der en præst og mæsker sig og giver sit besyv med, men lader ikke menneskekærligheden skinne i gennem på noget tidspunkt.

Maria fortæller under moderens graviditet historie for den bror der venter på at se dagens lys. Han kan sagtens – han er allerede involveret i hendes fantasi om at der findes en verden hvor galskab og vanvid ikke har frit løb.

En fantasifuld, fantastisk fortælling
Op og ned af smukke billeder fra skoven og den såkaldte virkelighed har instruktøren del Toro skabt nogle fantasifigurer som bebor Marias verden. Nogle er smukke, andre er skrækindjagende, nogle får én til at le. Det er en fantastisk fortælling hvor indlevelsen og indbildningen får lov til at arbejde med. Det er en spændende historie. Ikke så sjældent er man åndeløs, men altså også fordi gruen til tider er hårrejsende. Mennesker fantaserer ikke kun om det gode, men sandelig også om det onde.

Hvis præsterne får øje på denne film, skal vi høre om den til påske fra alle prædikestole. Det ville nok tjene formålet at lade være og så bare se filmen og nyde at historien kan sive ned og blive til virkelighed på et filmlærred i 2007.

Pans labyrint
Mexico 2006
Instruktion: Guillermo del Torro 
112 minutter