Vinden som ryster kornet

© Øst for ParadisDen irske kamp for selvstændighed skildret i en film der fylder biografsalen med intenst nærvær.

Irland 1920. Det var nok den fattigste af de britiske provinser. Sulten har ikke så sjældent haft godt fat. Arbejde var der ikke for meget af. Men en uhyre stolthed og en stor patriotisme har altid været lagt ned i sjælen på de irske.

Det hele begynder en almindelig søndag eftermiddag med at landsbyens unge spiller hockey. De har ikke tænkt på at der er forsamlingsforbud. De bliver ved hjemkomsten kommanderet op ad væggen af den ualmindelige brutale engelske officer. En af dem bliver banket ihjel foran sin mor.

Tonen er sat. Det er et skarpt opgør med den brutalitet som den britiske hær mere end andre er traditionsbærer af. Filmen er et opgør med en sort del af engelsk historie. Der var virkelig ingen grund til de udfoldelser i Irland i 1920’erne, og sammen med alle de andre ydmygelser har den opførsel sat sig som et evigt sår i den irske sjæl.

Man følger de unge mænds kamp mod overmagten. Det er virkelig en sølle bondehær med dårlige våben og ringe taktik der er oppe imod den hær der lige var vendt hjem fra 1. Verdenskrigs slagmarker. Det er en film om hvor brutal krig er, og hvilke forfærdelige ofre den kræver. Man bliver draget med ind i magtesløsheden og trykket ned i sædet af smerte og angst. Biografen fyldes med intenst nærvær nogle gange i løbet af ”Vinden som ryster kornet.”

Jeg havde nok frygtet at det ville være den lidt sentimentale udgave af den irske historie hvor englænderne er den store fjende og alt andet er glemt. Den frygt blev gjort til skamme. Det er den virkelige udgave hvor irlænder er oppe mod irlænder til sidst. Vi følger to brødre, Damien og Teddy, og langt hen ad vejen er de enige; men det ender i skarpt opgør for de er ikke enige om hvor løst eller nært knyttet Irland skal være til Storbritannien.

Der er så smukt i Irland, og instruktøren Ken Loach har ikke kunnet dy sig for al den naturskønhed og har derfor skudt en ualmindelig smuk film. Men jeg tror også at det har været ham magtpålæggende at vise at denne skønhed altså rummer en tragedie og en sorg uden lige. Han viser at selv verdens største overmagt aldrig kan vinde, selv ikke over en ringe rustet hær, hvis kampen folket er båret af, er retfærdig og higer mod frihed.

Det er en politisk-historisk film og må hellere blive taget til hjerte af de mægtige inden de kaster verden ud i for mange krige.

Vinden som ryster kornet
Frankrig, Irland, Tyskland, Italien, Storbritannien 2006
Instruktion: Ken Loach
127 minutter