Somersault

En film om menneskets store kærlighedslængsel, der kunne være fortalt kortere, men vækker til eftertænksomhed.
Heidi er 16 år og kommer på kant med sin mor fordi hun kysser hendes kæreste. Hun ser ind i moderens rasende øjne og tør ikke andet end forlade huset. Hun tager væk, rejser ind i vinteren og finder arbejde efter nogen besvær.

Hun bruger sig selv og skaffer sig til at begynde med natlogi ved at spille sin kvindelighed ud mod de sultne mandeøjne. Hun stiller sig til rådighed for deres sex-lyst, men der er ingen romantik forbundet med kropsligheden.

Hun søger kærligheden, men hendes længsel besvares hele tiden med andres appetit på oplevelser. Hun lærer Joey at kende. Han er en stor knude. Han ser hende, forelsker sig og tør ikke være ved sig selv. Men hun vil ikke komme ud af hovedet på ham, og hun sætter ham til sidst i bekneb.

Heidi eksperimenterer med sin seksualitet og med sin menneskelighed. Hun er varm, men bliver mødt med kulde. De er også bange for hendes ærlige længsel efter en kærlighed der svarer til hendes længsel. Under overfladen gemmer der sig en hel by af forhåbninger.

Det er en film som er rig i sit billedsprog. Når hendes længsel mødes af de tørrede blades hvirvlende skraslen, så gør ensomheden ondt.

Det er en film der handler om at ikke alene er der en utrolig kærlighedslængsel i mennesket – det er ikke sjældent at vi bruger tiden på at holde hinandens sår åbne. Vi smerter hinanden med hårde ord, kolde tanker, utilsigtet åndsforladthed og dødbringende bemærkninger.

Lyden i filmen er bemærkelsesværdig. Lidt strammere kunne det hele godt have været, men en tænksom film er det!

Somersault
Instruktion: Cate Shortland
Australien 2004
106 minutter

Peter Skov-Jakobsen


Flere anmeldelser