Salmeregn

Grotrians salmeregn er forfriskende, pudsig og morsom. Arvesynd, pinse og kundskabens træ får her følgeskab af brede himmelknæ, en grøn selvmordskage og Vorherres lægge

Grundtvig, Kingo og Brorson sidder smukt, men klippefast på toppen af den danske salmetradition. At skrive salmer i 2007 kan derfor være at bevæge sig ud på dybt vand. For hvordan bevare forbindelsen til traditionen, samtidig med at poesien klinger, i en tid hvor sang er noget, der oftest foregår under bruseren, og poesiens rytme og rim oftest er udforudsigelige og derfor ganske vanskelige at gøre sangbare? Sådan har jeg tænkt, indtil jeg satte mig med Simon Grotrians Salmeregn. Men nu er jeg begyndt at tvivle. Måske er feltet bare omgærdet med for meget blufærdighed? Grotrian træder i hvert fald i denne bog helt nye stier, som åbner feltet op og slipper fantasien løs.

At læse og lytte (der medfølger en cd med salmerne indspillet med komponisten Jesper Gottliebs musik) til denne udgivelse har været en morsom oplevelse, der mange gange har efterladt mig klukkende, oplivet af den kreative og skæve pen, som Grotrian er så kendt for. Jeg er ikke den store Grotrian-ekspert, men har flere gange tidligere klukket ved læsningen af hans digte for at ende med at gå død i de skøre billeder, som til sidst ikke længere kan få min forestillingsevne til at slå flere kolbøtter og saltomortaler. Men i Salmeregn, som efter sigende også skulle være udtryk for en lidt tilbageholdende Grotriansk digterstemme, er jeg helt med. Det er morsomt, sanseligt, igangsættende og livsbekræftende.

Hvad med: Lad mig brænde i dit O/i din have vil jeg bo/med den verdensvendte linse/kan jeg se dig efter pinse.//
Eller denne: I dag er jeg/ så plaget og forfejlet/og natten blev en vinge/over spejlet/i morgen er jeg tilberedt/og alle mine perler bedt/ og sejlet./
Og endelig: du har dækket under skyggen/fra det gamle kundskabstræ/dér er intet bid i myggen/ dér er brede himmelknæ.//

Melodierne er iørefaldende, interessante uden at være umulige at synge, som man kunne have forventet med de badutspringende tekster. Gottlieb formår imidlertid i mange tilfælde at forene det sangbare med det morsomt-nutidigt-højstemte, som netop er så karakteristisk for salmeteksterne. I de tilfælde, hvor det ikke lykkes, bliver melodierne for ordinære. Dette gælder fx ”Aftenhimlen sejler ind”, hvor de smukke ord om ærmegabets junihud bliver svøbt i en efter min mening for forudsigelig tralala. Og det samme gælder ”Da får vi mad i tankespiret”. Min favoritmelodi er stadig ”Nu bliver natten skarp som peber”, som både fanger det højtidelige og det morsomme i teksten, og som har ligget på mine læber, siden jeg hørte cd’en første gang.

Hurra for nye, morsomme, uforudsigelige salmer fra Grotrian og Gottlieb. Jeg glæder mig til at lægge mig i deres hjørner og springe på deres tramboliner igen.

Tekst: Simon Grotrian, Musik:Jesper Gottlieb. Salmeregn
Bog med CD
248 kroner
Det Kgl. Vajsenshus' Forlag 2007