Rytterkongen

Knud J. V. Jespersen har skrevet en helt særlig bog, som viser et billede af Christian 10. og giver et godt indblik i Danmarks historie i første halvdel af det 20. århundrede

Det er en bog der kan kunsten at forene det personlige og det politiske. Det er virkelig en biografi om Christian 10. Man får lov til at se historien som den udviklede sig omkring ham. Samtidig er det et blik ind i det danske kongehus’ historie som efterlader sin læser med viden om faktiske forhold og aldrig forfalder til sladder og ligegyldighed. Det er en klog bog der viser hvordan et liv blev levet – altså et liv som er nært forbundet med et lands historie – til tider ligefrem er landets historie. Man ser en konge som kendte sin pligt og vidste at løse sin opgave.

Påskekrisen og to verdenskrige
Christian 10. blev født i 1870 og beundrede sin bedstefar Chr. 9. og lod sig i høj grad inspirere af dennes måder og vaner. Han blev Danmarks konge i 1912 og blev derfor regent under to verdenskrige og derimellem skulle han forholde sig til den fremadstormende parlamentarisme. Selvfølgelig kunne han ikke lade være med at være formanende og fræk over for admiralinden Emma Gad da hun udtrykte sin glæde over kvindernes ret til at stemme. Men kunne man have ventet andet? Det er særdeles interessant at følge bogens beskrivelse af kongen som politisk aktør. Han havde nær sat det hele over styr under påskekrisen i 1920. Han havde ikke nogen særlig forståelse for de radikale og havde derfor ikke noget imod at ministeriet Zahle trak sig. Det skulle han have haft. Nok kan det være at hans sindelag ikke ændredes væsentligt i årene der kom, men påskekrisen havde alligevel lært ham noget væsentligt om det konstitutionelle monarki og Rigsdagens rolle.

Indblik i det personlige og historiske
For den national-konservative natur var det ikke nemt at gebærde sig i de nye politiske tider; men man aner et respektfuldt forhold til Stauning. Den politiske nøgternhed omkring den 9. april er i særdeleshed interessant. Her følger man virkelig et menneske hvor stolthed og virkelighed tørner sammen; og han kommer fra det på en beundringsværdig måde. Dette er først og fremmest historien om et menneske der tjener sit land og med hele sit liv skal stå inde for en nation. Her beskrives et menneske med en høj bevidsthed om at leve i en lang tradition. Jespersen lader læseren ane det private og personlige; lige præcis så meget at mine fordomme om Chr. 10. ikke kan efterlades intakte. Der er nemlig også en hjertelig historie bagved ham der fremstod så brysk (og politisk klodset til tider). Særdeles smukke finder jeg de små billeder vi får af Chr. 10.s hengivenhed for Alexandrine. Hans nære og utvungne forhold til danskerne bliver også beskrevet som jeg ikke tidligere har set det. Det er en sjælden god historiebog som lader én ane styrke og svaghed ved monarkiet. Den efterlader sin læser med et solidt indtryk af en monark og et stykke væsentligt danmarkshistorie. Den får ikke mindst gjort det klart hvad der sker når en monark forgriber sig på politik og ikke kender sin besøgelsestid. Men det er også en vigtig bog om at være den familie som samler nationens historie om sig og i sig.