Øjeblikkets blomst

En bog med interessante samtaler om kunst, litteratur og menneskelighed. Men måske er udgivelsen af samtalebøger ved at tage overhånd

Hvor tit har man ikke hørt mennesker udtrykke at de ville ønske at de havde været en flue på væggen. Det er vel det man får lov til at opleve som læser af disse samtalebøger; men ofte synes jeg nu at man kommer ud af samtalen næsten ligeså klog som en flue som virkelig forekommer at være det mest instinktprægede af alle Guds skabninger.

Lys og mørke
Det er da interessant at lytte med. Der er et par af samtalerne som hænger ved. Det er om kunst, litteratur, menneskelighed. Bogen er fyldt med god dansk litteratur og poesi. Både Nørregård-Nielsen og Møllehave kan kunsten at forstærke sig med andre menneskers indsigtsfulde udtryk. Kunsthistorikeren har heldigvis også fået lov til at sætte et markant aftryk i bogen med masser af gode billeder. Især forekommer det mig at Nørregård-Nielsen kommer til udtryk. Med en oprigtighed som er uden lige, tør han fortælle om liv og død. Når han taler om billeder og om litteratur, mærker man et menneske der tør kendes ved tilværelsen. Han skyder ikke bare lidt humør og glæde ned til sig selv ved at plaffe med ord og indsigter; men drager nærmest tilværelsen sejt ned og kaster lys over meget. Noget lægger han også mørke over, for sådan kan det nu bedst ses.
Nørregård-Nielsen forsøger at slå hul i en kedelig kristelig æstetik som ikke magter Carl-Henning Pedersens udsmykning af Ribe Domkirke; men det lykkes ikke helt. Den samtale måtte godt have udfoldet sig endnu mere.

Opråb med måde
Der er mange interessante ting at lytte til. Men jeg ved ikke hvad disse samtalebøger skal til for! Er det for at få mennesker til at læse? Hvorfor skal de dog det? Når man ligeså godt kunne udgive sin bog som en cd eller som dvd, hvorfor så ikke gøre det? Så ville man se dem, have dem i ørene og mærke den indbyrdes kraft. Jeg ved ikke hvorfor vi skal have fjernsyn på bog, når det hele ligeså godt kunne ses og høres og med endnu større udbytte.
Men godt er det da altid at blive mindet om at der hænger en verden og venter på at blive udforsket på vore museer, og på vore hylder er der litteratur der fortæller om glædens og bedrøvelsens verden – og så kom man måske alligevel bedre fra det end fluen.

Karen Thisted: Johannes Møllehave og Hans Edvard Nørregård-Nielsen:
Hver dag af øjeblikkets blomst.
Politikens Forlag 2007.
236 sider – 299 kr.