Kastevinde

Det er en pudsig erindring om et pudsigt liv. Sybille Bedford var slet ikke almindelig. Hun er født i Tyskland i 1911, men hendes mor ønskede sig intet mere end at datteren ville blive engelsk og tage det sprog på sig. Sådan blev det. Erindringerne følger den kvinde rundt i Europas cirkler indtil 2006 hvor hun dør.

Livets rus
Bogen er pudsig for jeg tror aldrig før, at jeg har læst en bog af et menneske, der ikke forekommer at være forpligtet over for livet på nogen særlig måde. Sybille rejser rundt i Europa, er forfærdet over de politiske tilstande, hun til tider møder, men det er stadigvæk livets rus, der på en måde er centrum i hendes liv. Hun er boheme og mange kloge mænds inspirator. Hun møder mange som andre ville give en formue for at komme tæt på. Hun færdes hjemmevandt i mange lande, og ingen storby i det dannede Europa er hende fremmed. Hun er på mange måder det som en englænder ville kalde ”larger than life” – og så alligevel. Det er mærkværdigt at sidde med sætninger som alle er livsbekræftende og lette, og som alle har en tendens til at gå ”op ad” – men ingen af dem ender i himlen, heller ikke i en let plapren om mildhed og godhed; men heller ikke i en dyb livsbekræftende tale.

En sjov flirt med et godt liv
Det er beretninger fra et brugt liv – fra et nydt liv, der snittede mange andre kendte og interessante liv. Men jeg synes ikke at sætningerne holder særlig godt fast i læseren. Man er heller ikke lige glad, men det er lidt som at have været vidne til en sjov flirt med et godt liv, når man lægger bogen væk. Suzanne Brøggers efterskrift hjælper godt på forståelsen af Bedford; men denne anmelder kan ikke lade være med at spørge sig selv, om man blot sidder og afslører sin bornerte småborgerlighed når man ikke kan nyde sådan en bog mere – og den tanke burde da altid kunne forstyrre én!

Sybille Bedford: Kastevinde. Erindringer
Gyldendal 2007
320 sider – 299 kr.