29. november 2007
Inspiration til menighedsrådene

Landsforeningen af Menighedsråd har udgivet et inspirationshæfte med ideer til at arbejde med den religiøse mangfoldighed i sognetFolkekirken står i disse år over for store udfordringer som følge af, at danskernes forhold til religion er blevet meget forskelligartet. Dels er kristendommen ikke længere den eneste synlige religion i det offentlige rum, og dels bliver det mere og mere klart, at kristendommen også kan udlægges på mange forskellige måder.
Spørgsmål
Menighedsrådene spiller en afgørende rolle som den overordnede kirkelige ledelse af sognet, og dette hæfte henvender sig især til dem. Hvordan er situationen i vores område? Er det især sekularisering, islam eller blandingsreligiøsitet, vi skal være opmærksomme på? Hvordan kan menighedsråd og menighed engageres, så der bliver tale om et frugtbart samvirke på lokalt plan?
Svar
Hæftet giver inspiration til at arbejde med disse spørgsmål gennem tre artikler:
Folkekirken ankommer til den multireligiøse virkelighed af Annette Bennedsgaard, sognepræst ved Gellerup Kirke.
Folkekirkens møde med den moderne spiritualitet af Lars Buch Viftrup, cand. theol. og konsulent i IKON.
Religiøs mangfoldighed som udfordring i hvert eneste sogn af Kaj Bollmann, generalsekretær i Kirkefondet.
Præsternes møde med religiøs mangfoldighed af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd.
Hæftet er udkommet medio oktober. Det koster 35 kr. og kan bestilles hos Landsforeningen af Menighedsråd, www.menighedsraad.dk eller på telefon nr. 8732 2133
Redaktion: Mogens Lützen, Lars Buch Viftrup og Steen Marqvard Rasmussen
Charlotte Cappi GrunnetFlere anmeldelser