A Heart in My Head

Det særdeles sympatiske ved denne biografi er at der ikke er tale om et skønmaleri. Forfatteren har en grundlæggende forståelse for det menneske hvis liv han skal fremstille.

Indtil sidste år var Richard Harries biskop i Oxford. I den engelske kirke har han i mange år været et kendt navn og både et omstridt, respekteret og forhadt navn, fordi han var den der nok havde det tungest med al den kirkelige fnidder og smålighed. At han blev udpeget til biskop i Oxford i sin tid var ikke et tilfælde. Den daværende ærkebiskop vidste at han ville få et lyst hoved til universitetsbyen par excellence.

John S. Peart-Binns har skrevet en del bispebiografier. Det særdeles sympatiske ved denne biografi er at der ikke er tale om et skønmaleri. Forfatteren har en grundlæggende forståelse for det menneske hvis liv han skal fremstille; men han beholder håret oven på hovedet og ser mennesket og biskoppen. Det er spændende at læse en bog hvor man ikke kommer længere end det er nødvendigt. Her er ingen unødig sladder (og hvem der kender kirken ved at der stort set ikke er noget mere åndsforladt end kirkesladder). Man følger en pastoral og teologisk eksistens der i årevis har forsøgt at gøre kristendommen relevant intellektuelt og politisk og som aldrig har forstået sig selv som andet end et menneske der forsøgte at hævde en ortodoks tro.

Harries har et utal af bøger bag sig. Alle er de velskrevne og interessante. Men han var også en af de biskopper der havde fast sæde i Overhuset, og derfor har han også ved visse lejligheder haft stor betydning for drøftelser af politisk art. Han er efter sin pensionering blevet udnævnt til medlem af Overhuset. Harries har et åbent sind for det moderne. Han har betydet befrielse for mange mindretal i den engelske kirke. Det var således ham der skulle have haft en area-bishop (vicebiskop) for nogle år siden som var homoseksuel. Han var overbevist om at den udnævnelse var den bedste, og han var derfor skuffet over at ærkebiskoppen ikke holdt fast i sin beslutning.

Harries er vist lidt indadvendt og ikke udpræget jovial og det har fået præster til at føle at der var langt op til ham. Men de der havde brug for hans hjælp har vist aldrig fundet en uoplagt biskop. Han har i årenes løb gjort sit til at hjerterne ikke skulle forstene og hovederne fordummes.

Biografien går efter manden og finder ham, og læseren har mulighed for at danne sig et indtryk af en såkaldt liberal kirkemand.