|
|
21. februar 2008 Hørt. Erindringer fra 50’erne Jørn Lunds erindringer er et lille mesterværk. Med sproglig klarhed beskrives verden i 50’erne, så man fornemmer lyde og farver og indtryk af verden af i går”Da vi landede i Kastrup – var jeg lettet!” Sådan afslutter Jørn Lund, der bl.a. er direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, sine erindringer fra 50’erne med en sproglig genialitet som bliver læseren tildel hele bogen igennem. Han har lige berettet om hvordan det gik ham da han for ikke mange år siden blev indbudt til Grenå for at fortælle om sin barndom. Han havde ligefrem haft medlidenhed med sine mange hundrede tilhørere i sportshallen som han ville forstyrre. Men han blev i løbet af foredraget opmærksom på at det moderne menneske bestemt ikke lader sig forstyrre af en herre der fortæller om sin barndom. Det fik han lov til i det omfang, han ikke forstyrrede dem og kunne passes ind i telefonsamtalerne.
Klarhed og træfsikkerhed Hans erindringer er nu ellers nok værd at lade sig forstyrre af. Lund beskriver sine barndom ved at slå ned på indkøb, mad og drikke, klassekammeraterne, radio og tv og mange andre områder og med sig får man nogle indtryk, og undervejs bliver man også klar over at der er tale om en verden som var. Til tider forekommer det hele at være meget langt væk, selv om det i erindringen endnu er at nemme. Med sproglig klarhed bliver hverdag og festdag beskrevet. Vi får et kig ind i Jørn Lunds barndom og med træfsikkerhed beskriver han en verden som blev hans affarende plads og inspiration. Han fortæller om sine forældre og deres indbyrdes forhold, og man får et indtryk af hvor langt der var fra Grenå og til Lyngby. Det står helt klart for én når han beskriver at selv de lyde som man anså for at være selvfølgelige og evige ikke engang findes mere, men ligger langt tilbage i en erindring og kan få nye generationer til at undres på at verden engang lød sådan og så sådan ud.
En perle Det er ikke en sentimental fortælling, men en nøgtern og konstaterende erindring om et Danmark som ikke længere findes. Det er et lille mesterværk. Den der godt kan lide at læse dansk har fået en perle. Tilbage står dog nogle helt klare billeder, lyde, farver og indtryk af verden af i går og det er så præcist at det er historieundervisning!
Jørn Lund: Hørt. Erindringer fra 50’erne Gyldendal 2008 176 sider – 175 kr.
Peter Skov-JakobsenFlere anmeldelser |
Se også
 Konfirmandundervisning med krop
 Skriften på væggen
 Paulus
|
|
Må frit gengives med angivelse af kilde: FOLKEKIRKEN i København |
|