Klaus og kærligheden

Jeg synes bogen skulle husstandsomdeles i hele dette kongerige og i de tilstødende. Her taler et menneske om det grundmenneskelige

"Der hersker en nervøsitet for ikke at komme ovenpå og overtrumfe, et fravær af ydmyghed i forhold til at meddele sig. Vi befinder os i en afsnupningstilværelse, det hele flimrer og går hulens hurtigt, og ingen må sige noget der varer mere end to og et halvt sekund. Jeg bliver vanvittig af det, fordi jeg gerne vil høre mere, naturligvis under forudsætning af, at det, der bliver sagt, er værd at lytte til."
Dette er blot af en af de sætninger som skruer sig ind i hovedet på læseren af Kirsten Jacobsens samtale med Klaus Rifbjerg. Det er en samtale der handler om kærligheden, om det livslange fællesskab som Rifbjerg har haft med sin hustru, Inge - også kaldet Ping. Jeg ved ikke hvornår jeg sidst har læst en bog som var så hudløs ærlig med hvad det vil sige at være mand. Uden omsvøb og med respekt udtrykkes vores fascination og længsel efter kvinden. Hun er det mysterium som rummer så meget og er så anderledes, og som man kan blive så rasende på, men aldrig kan komme fra alligevel.

Hvad er et menneske
"Klaus og kærligheden" er et indblik fra bestemte vinkler i Rifbjergs liv. Det er også fortællingen om hans mor, far, barnepige og enkelte bemærkninger om de tre børn. Først og fremmest er det en samtale i respekt om hvad det vil sige at leve med et andet menneske i mere end halvtreds år - og slippe fra det som én der stadig kan se hende og føle sig selv. Jeg synes bogen skulle husstandsomdeles i hele dette kongerige og i de tilstødende. Her taler et menneske om det grundmenneskelige. Han slynger ikke bare med ord og følelser; men hele tiden mærker man et menneske som har brugt et liv på at skrive sig frem til hvad et menneske er. Man ser dybder, højder, ligegyldigheder, hæsligheder, middelmådighed, dumhed, visdom og skønhed. Rifbjerg lukker ikke øjnene for noget og tør skrive om det alt sammen. Han taler med respekt hvor det er fornødent og han har også ordene der giver kynisme og dumhed sin bekomst. Der er aldrig noget der er kunstlet. Ikke et sekund er bogen privat; men personlig er den hele tiden. Skrevet af et menneske som hele sit liv har givet andre adgang til deres eget liv ved sine fantasier, indfald og udtryk.
Samtalerne har taget udgangspunkt i digte eller prosa af Rifbjerg, som så også trykkes efter samtalen. Bare rolig, det er ikke en af disse samtalebøger hvor replikken skifter hele tiden. Rifbjerg får lov til at tale ud - det er blot formidlet af Kirsten Jacobsen. Hvis man vil vide noget om respekt, liv, hjertelighed, ærlighed, så begynd her - og på intet tidspunkt bliver man fedtet ind i flæb for denne mand ligner ikke et dryppeløg!

Kirsten Jacobsen: Klaus og kærligheden. Konfrontation med Rifbjerg.
Gyldendal 2007
152 sider - 169 kr.