Ergo – naturvidenskabens filosofiske historie

Naturvidenskabens historie er omfattende, men hvis man vil danne sig et overblik over den filosofiske side af historien, så er bogen Ergo et godt bud

Vi tænker måske ikke så meget over det, men stort set alle de ting, vi omgiver os med, skyldes naturvidenskab og teknologi. Denne anmeldelse er skrevet på en computer, og den er publiceret på en internetside, begge dele afhængig af elektricitet, men også af en viden om fysik og matematik. I de sidste år har der ikke mindst fra politisk side været en fornyet fokus på naturvidenskab og matematik i grundskolen og gymnasiet og på universiteterne. Selvom de politiske motiver nok nærmere er samfundsøkonomiske, end de er begrundet i kærligheden til videnskab og erkendelse, så er de et udtryk for en større interesse, som også har bredt sig ud i samfundet. 

Godt overblik
Naturvidenskabens filosofiske historie er omfattende, og forfatterne – Robin Engelhardt og Hans Siggaard Jensen – giver et godt overblik. De har da også en ambition om at skrive et standardværk, som skulle kunne indgå i gymnasieundervisningen. Om bogen vil bliver købt som klassesæt i stort omfang, er nok tvivlsomt i disse fragmenterede kopieringstider. Og selvom bogen balancerer fint mellem at være overfladisk og unødvendigt detaljeret, så er den måske sine steder lidt for vanskelig for mange af nutidens gymnasiaster. Til gengæld er bogen rigt illustreret med flotte farvebilleder og gode tegninger. Og således er bogen særdeles informativ for den interesserede læser. Man tages med fra de første tal og skrifttegn i Sumer og kommer meget hurtigt frem til den græske tænkning. Derfra går det slag i slag. Den græske videnskabs og filosofis bevarelse og udvikling i den muslimske kultur og vandringen derfra til den senere middelalderlige teologi redegøres der udmærket og loyalt for. Men selvklart ligger hovedvægten i værket i den nyere tids historie. På s. 125 er vi nået til slutningen af 1700-tallet, hvilket vil sige, at de sidste ca. 250 års historie optager de resterende knap 300 tekstsider. 
Da stoffet, som før nævnt, ikke altid er så let tilgængeligt, og fremstillingen netop komprimerer et meget stort stofområde, så kan læsningen i længden godt blive trættende. Men hvis man lige skal sætte sig ind i et særligt område eller en periode, fungerer det fint. Man kan f.eks. udmærket læse om Einsteins relativitetsteori og få en forståelse for, hvad det handler om, uden nødvendigvis at have læst alt det foregående. Noget andet er så, som det også nævnes, at Einsteins relativitetsteori ikke blot er særdeles svær at forstå, men at den også er meget svær at danne sig forestillinger om.

Religions forhold til naturvidenskaben
Generelt synes jeg, man er i gode hænder hos Engelhardt og Sigsgaard. Det er også rart, at religionen og dens relation til videnskaben ikke dæmoniseres, men beskrives ret nuanceret. Man kunne måske have ønsket sig nogle flere overvejelser over, hvordan teologisk og videnskabelig tænkning også støttede hinanden, men det vil nok være for meget forlangt for et værk af denne slags. Ligeledes er det klart, at der tages nogle valg om, hvad der skal i fokus, og hvor vægten skal lægges, som man måske godt kunne gøre anderledes. Man skal derfor ikke tro, at denne bog er hele sandheden, men det foregiver den heller ikke. Til gengæld er den god til overblik og som inspiration til videre studier. 

Robin Engelhardt og Hans Siggard Jensen: Ergo – naturvidenskabens filosofiske historie
Lindhardt og Ringhof 2007
455 sider – 499 kr.