Levet kristendom

Her gås der i kødet på blufærdigheden over for fromhedssproget. Det er kristendom med kød og krop.

Det er et skrift uden dikkedarer der går lige til problemet: vi har mistet sproget og traditionerne. Kristendommen sidder ikke længere så fast i kødet på os som den gjorde, for vi har glemt at leve den. Den er blevet til ord, men knap nok det.

Håndfaste bidrag til troens krop
Troen skal have krop, fagter, gebærder, tanker, følelser, udtryk og indtryk. De forskellige bidragsydere går til biddet. De nøjes ikke med at konstatere at den er gal med traditionen. Langt vigtigere: de giver et bidrag til hvordan man kommer videre. Man kan se på sætningerne at det har kostet overvejelser og at der også er en vis frygt for hvordan man mon vil blive opfattet. Men netop denne erkendelse gør bogen meget alvorlig i sit anliggende. Vi bliver nødt til at indrømme blufærdigheden; men vi bliver nødt til at overvinde den. Jeg tror at man mange mennesker vil forstå grundstemningen i disse elleve bidragyderes indlæg. Der er troværdighed i ordene og man lytter til dem, fordi der er tale om ærlig snak og klar tale. Man kan jo ikke bare lade som om det ikke er svært og bare gribe til Kanaens sprog; men man kan se det hele an og konstatere at her fattes noget, og nu skal det altså have sprog og erfaring og en hel masse billeder. Nogle vil sikkert synes at det er for håndfast og at man ikke bare sådan kan tillægge sig bønsvaner, korstegn og eftertænksomhed.

En velformuleret brugsbog
Det er en brugsbog. Den skulle ligge i mange våbenhuse. Den skulle nok få nogle til at tænke sig om igen. Når så velformulerede mennesker tør være tænksomme, så tør vi andre også.

Det er ikke første gang i kirkehistorien at de troende må tage sig sammen og finde udtryk til samtiden for den rige tradition, og trøsten er at den kirkelige tradition aldrig er blevet dummere af disse reformationer. Det her er godt begyndt.

Jeg kunne dog godt have tænkt mig en rigtig bog, og ikke sådan en pamflet der slasker sig ned om hånden mens man læser, og som man næsten skal rulle op på armen for at læse den næste spalte. Man får fornemmelsen af at stå med det vi her i huset kalder for en Ronson-Bibel – det er en af de dyre med indhak, skind og lynlås og hvis brugere altid kunne få den til at falde ned over hånden under læsning. Når jeg kommer til at se dem, tænker jeg altid på min fars Ronson barbermaskine som var gemt bagved sådan et læderetui med lynlås.

Det er en god og djærv bog som leder læseren på vej mod erfaring, liv og oplysning!

Hverdagsfromhed. (Red. Kåre Gade og Henrik Wigh-Poulsen).

Forlaget Vartov 2007.

65 sider – 60 kr.