13. april 2007

Du som er i himlen


En læs let-bog, en kort indføring i begrebet bøn.

”Du som er i himlene” er en hurtig indføring i et vidt begreb. Anna Mejlhede tager sin læser med rundt til mange af livets begivenheder og beder vedkommende om at overveje en yderligere dimension i livet. Her er i høj grad tale om kort indføring i begrebet bøn. Det er også en begynderbog som i et let og tilgængeligt sprog lægger en god vane tæt på sin læser. Der er mange tekster i bogen. Nogle er helt nye, enkelte er klassiske og der er plads til det eftertænksomme og det humoristiske.

Det er en ”læs let-bog” inden for sin genre. Anna Mejlhede vil gerne møde det moderne menneske med en lang tradition og forsøger at gøre mødet enkelt; men også eftertænksomt. Læseren får i hvert fald fremstillet en dimension som er nødvendig hvis ikke udtrykkene i kirken skal blive hule, og med en enkel og ligefrem stil lægges det nær at fordybe sig i bønnen.

 

Anna Mejlhede: Du som er i himlene. Bønner til livets gang.
Aschehoug 2007. 
120 sider – 169 kr.

 

Peter Skov-Jakobsen


Flere anmeldelser
Se også


Konfirmandundervisning med krop



Skriften på væggen



Paulus


Må frit gengives med angivelse af kilde: FOLKEKIRKEN i København