Fornuft og åbenbaring

Jens Glebe Møller fortæller historien om Struensee med blik for den rolle de samtidige teologer kom til at spille.

Da de havde hugget armen og hovedet af Struensee og derefter lagt ham på hjul og stejle, var den danske konge, hoffet, kirken på alle dannede menneskers tunge i Europa. Det var
ikke godt der blev sagt om os. Deroppe mod nord var det formørkelsen der rådede i menneskers hoveder. Præsten ved Skt. Petri, Balthasar Münter, og provsten til Holmen, Hee, gjorde
sig berømte i samtiden ved at udgive bøger om Struensees og Brandts tilsyneladende sene omvendelse til den sande religion. De to bøger er vist altid blevet anset for at være bestilt
arbejde.

Struensee var kommet på kant med de to gejstlige pga. et klagemål som han havde ført mod dem. De havde ved tidligere lejlighed klaget over de reformer som greven lod gå ud over
kirken. Han gjorde hvad han kunne for at begrænse prælaternes indflydelse, og de tog ham det ilde op og anklagede greven for moralsk fordærv i offentlige prædikener.

Glebe-Møller lader i korthed sin læser få indblik i Struensees herkomst og samtidens konstellationer, og fortsætter så derefter meget koncentreret med det skrift som Münter
udfærdigede om Struenses omvendelse og som blev udgivet efter hans henrettelse. Man kan se at sognepræsten var ihærdig i sine samtaler med Struensee. Glebe påviser at de to nok
har kunnet forstå hinanden, for de var begge optagede af oplysningsidealer; men hvor den ene var stærkt påvirket af den franske oplysning med sin tendens til religionskritik og
ateisme, var den anden snarere påvirket af den tyske oplysning der i højere grad gav plads til forholdet mellem forstand og åbenbaring.

Det er dog en bog om en artig historie. Det er ikke en klædelig historie for kirkehistorien. Det er ubehageligt at mindes hvad fedtede teologer i små sko kan komme af sted med. Det er
ubehageligt at læse om Struensees omvendelse når den er smurt ind i samtidens teologiske triumf over en mand som man kun komme til livs ved at slå ham ihjel. Man forstår godt hvis
samtiden havde ønsket større indsigt end den der sejrede ved det danske hof.

Det er et klassisk eksempel på hvor galt det kan gå når magten skal legitimeres teologisk. Det er en historie som bør være kendt vidt omkring. I denne bog er den spændende fortalt og
grundigt undersøgt. At hovederne rullede længere nede i Europa et par årtier senere, gør ikke denne hændelse mindre væmmelig. Det er godt at kunne skelne mellem det politiske og
det teologiske, at kunne leve i begge ”områder”, at være klar over at de hænger sammen; men det er katastrofalt når teologer forplumrer!

Jens Glebe-Møller: Struensees vej til skafottet. Fornuft og åbenbaring i oplysningstiden.
Museum Tusculanum 2007.
134 sider – 148 kr.